Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

128 Hvorfra komme Vindene? vi sknlle gaae over til at gjøre et Forsøg paa at udfinde Vindenes Theori. Hvorfra komme Viudette, og hvor gaae de hen? Hvor- fra hidrører deu Regelmæssighed, der yttrer sig i Passa- terne og Monsunerne, og hvorledes kan det være, at visse Binde ere fremherskende paa forskjellige Steder? Hvorledes bliver den Luft, som forlader en Egn, erstattet, og ad hvilke Veie kommer Luften tilbage, uaar den er ført bort i en eller anden Retning? Er Luften i Circulation saaledes, at enhver Deel bevæger sig over den hele Jord, ligesom Blodet strømmer rundt i det menneskelige Legeme, og er der en Kilde ligesom i Menneskets Bryst, fra hvilken den udgaaer, og hvortil den igjen søger tilbage? Idet vi flulle gjore et Forsøg paa at besvare disse Sporgsmaal, forsaavidt det med vort nuværende Kjendskab til Meteorologien lader sig gjøre, stal det strax bemærkes, at man ingenlunde er saa- ledes paa det Rene med alle disse Bevægelser, at en be- stemt Lov, der følges overalt og giver et Udtryk for den hele Virksomhed, lader sig opstille. Dog kunne flere Natur- love eftervises, som virke hen hertil, og, ere de end ikke til- strækkelige til at forklare Alt, hvad der foregaaer i Luften, saa kunne de dog tjene til at aabne vore Dine for den store Proces og derved med det Samme befæste Hoved- trækkene i vor Erindring. Derfor skulle de fremsættes her. Den saakaldte Hallehske Theori for Luftens Bevæ- gelse, senere optagen og udvidet af Hadleh, følges endnu af de fleste Meteorologer og har af Maury faaet en Fuld- stændiggjorelse, hvorved den er bragt til at gjælde som Grundlag for den hele Circulation. I al sin Simpelhed er Maurhs Lære meget smuk, og stjøndt den ikke kan være correct, fljøndt den lider af væsentlige Mangler, danner den dog et Slags Udgangssystem, hvorfra der kan gaaes over