Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Barmens Indflydelse. 129 til andre, og den fortjener derfor vel Opmærksomhed. Den er, ligesom Hallehs, en reen Varmetheori. Ligesom Luften strømmer hen til den Skorsteen, under hvilken der brænder en Ild, for som opvarmet Luft at stige op igjennem Skor- stenen, eller ligesom det er viist (Side 45), at Luften i et Værelse sættes i Circulation, ilaar det opvarmes ved en Ovn, saaledes sættes ogsaa den hele Atmosphcere i Bevæ- gelse derved, at den paa forskjellige Steder modtager en forskjellig Grad af Varme fra Solen. Imod*) Jordens Wqvator falde Solens Straaler lod- ret ned, og, idet Jorden dreier sig om Axen, modtager ethvert Sted i dette Belte en betydelig Varme fra de lodrette Straaler: dette er Ovnen, der, som ovenfor (Side 94) viist, opvarmer de liederste Luftlag, formindsker deres Vægtfylde og bringer dem til at stige opad. Her udvider Luften sig snart, binder Varmen fastere og stiger derved knn op til en forholdsviis ringe Høide; men, da Opvarmningen fortsættes, vil der ogsaa sremstaae en stadig opadgaaende Strøm i Luf- ten, man antager ti! en Høide af omtrent en Miil eller noget mere. Den opstigende Luft maa erstattes af anden, koldere Luft, og derfor strømmer denne til fra begge Sider langsmed Jordoverfladen imod Wqvator. Medens den kol- dere og tungere Luft, som strømmer til ZEqvator, glider langsad Jorden, flyder den opvarmede, lettere Luft tilbage, i modsat Retning, over denne, og at dette virkelig forholder *) Noget af det Paafolgende er tildeels en Gjentagelse af, hvad jeg har fremsat i „Sol- eller Planetsystemet", men jeg har fundet det nød- vendigt, for Fuldstcendigheds Skyld, at anfpre det tillige her. I det Hele taget vilde det Meste af Afsnittet „Ved Jordens Overflade" bedre have egnet sig for denne lille Bog om „Luften og Havet" end for „Sol- eller Planelsystemet"; men, da jeg skrev denne, tænkte jeg ikke paa senere at skrive nogen anden Bog om Virksomheden i Naturen paa Jorden. 9