Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

130 Varmens Indflydelse. sig saa, vil man knnne see i Passatbelterne, hvor de fine, høitsvævende Skyer ofte bevæge sig i modsat Retning af Passaten. Det maa imidlertid erindres, at Solens Straa- ler ikke alene naae til de Steder, som ligge lodret under den, men at de opvarme den hele Jord, fra Pol til Pol, dog saaledes, at Varmen aftager fra ZEqvator henimod begge Poler. Omkring disse og paa de hsie geographifke Breder er Luften altsaa kold og tung, trykker med en større Vægt imod Jorden, medens den paa de lave Breder er varmere og lettere. Omtrent midtveis imellem ZEqvator og Polerne ville vi finde en Middeltemperatur, d. e. Middel- værdien af Temperaturen over hele Jorden, medens den nærmere Polerne er lavere, fjernere fra disse høiere. Den koldere Luft vil nu søge at trænge ind under den varmere, der igjen maa trænges opefter og glide ud over den kolde, hvorved Luftmasserne søge at gjenoprette den tabte Lige- vægt, saa at denne Proces over hele Jorden vil virke paa samme Maade som det Phænomen, der foregaaer lodret under Solen, og understøtte dette. Herved maa der altsaa fremstaae en nordlig Vind langs Jordoverfladen paa den nordlige Halvkugle, en sydlig Vind paa den sydlige Halv- kugle, hvilke Vinde begge blæse imod Wqvator, hvor de stige op i del stille Belte og igjen, ovenover den koldere Luft, glide tilbage imod Polerne. At der kan opstaae et stille Belte, hvor to saadanne Vindstrømme støde imod hinanden, shnesDforklarligt nok, og at de samme Aarsager ligeledes kunne fremkalde Byger, er heller ikke urimeligt, navnlig naar der sees hen til den stærke Fordampning, som foregaaer her, og de hyppige, pludselige Fortætninger af Dampene; herom dog noget mere nedenfor. Nu siger Maurh, og søger at bevise det, at Vindene eller Luftstrømmene, naar de fra begge Sider af Wqvator møde hinanden og stige op