Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.
Forfatter: J.C. Tuxen
År: 1867
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
UDK: 55151
Med mange i Texten indtrykte Afbildninger og flere Kaart.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Indflydelse af Jordens Kugleform. 131
i det stille Belte, krydse hinanden her, saaledes, at den Luft,
som er strømmet ned fra Nordpolen langs Jorden og der-
fra løftet op i det stille Belte, fortsætter sin Vei imod Syd
over den Luft, som fra Sydpolen strømmer imod LEqvator,
medens denne sidstnævnte Luft gaaer fra Wqvator videre
imod Nord ovenover den, som her glider ned imod det
stille Belte. Beviserne ere imidlertid ikke ganske klare eller
holdbare; rimeligere er det, at Luften sammenblandes og
fordeler sig til begge Sider. Men Krydsningen hørte nu
engang med til Gjennemførelsen af den hele Tanke og kan
heller ikke ganske omstodes.
Efter deillie Theori skulde der altsaa overalt paa nord-
lige Breder, eller i hele Europa, Asieu, det Meste af Afrika,
hele Nordamerika og Endeel af Sydamerika, blæse en stadig
Nordenvind, medens der paa sydlige Breder blæste eu stadig
Søttdenviud; men dette stemmer ikke med Erfaringen.
Grunden hertil ligger da for det Forste i den Omstændig-
hed, at Luftstrømmen foregaaer paa en Kugleoverflade, hvor
Forholdene maae være anderledes end paa en udstrakt Slette,
og for det Andet i Jordens Drejning om Axen fra Vest
imod Dst. Polen er et Pnnct; fra denne kan ikke den
store Mængde Luft udstrømme, som skulde sprede sig over
hele Jorden og dens Wqvator, ligesaalidt som al den Luft,
der strømmer ud ved Jordbeltet, kau samle sig i Poleu for
at synke ned og herfra begynde sin Tilbagegang til Wqva-
tor. Bredeparallelerne ere kortere og kortere, jo nærmere
de ligge ved Polerne; den paa 60° Brede (her i Norden
gaaer den over det sydlige Norge, u-svdlige Skotland o.s. v.)
er kun halv saa lang som Wqvator, og høiere oppe mod
Polerne ere de endnu kortere. Den Luft, som strømmer
fra Wqvator mod Polerne, maatte enten indesluttes i et
mindre og mindre Rum, efterhaanden som den stred frem,
9*