Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Jndflydelse af Jordens Rotation. 133 hidrører fra Jordens Rotation om Axen. For bedre at kunne see denne Jndflydelse, ville vi et Dieblik antage, at Atmosphæren er i fuldkommen Hvile: at en ligelig fordeelt Temperatur, en ligestor Høide af Luften og en ligestor Barometerstand overalt bevirkede en fuldstændig Ligevægt; hvilken Virkning vilde da Jordens Omdrejning frembringe herpaa? Omdrejningen er fuldkommen jævn og regelmæs- sig, ja, det er den mest uforanderlige Bevægelse, vi kjende. I et Døgn dreier Jorden sig heelt rnndt, et ligestort Stykke i hver Time, eller i hver Minut eller i enhver anden Deel af Døgnet; der er hverken Stød eller Standsning, hverken Formindskelse eller Forøgelse af Hurtigheden, og saaledes har det været fra Arilds Tid, saalangt vore Observationer gaae tilbage. Men det er ikke alene Jordens faste Legeme, som er underkastet denne Bevægelse; Alt, hvad der hviler paa Jorden, alle løse Gjenstande, vi selv med alle øvrige levende Væsener, Havet og Luften deeltage i den samme Bevægelse, da ikke Noget kan holde dem tilbage. Luften, som hviler over Landene og over Havet, vilde hemmes i sitt Bevægelse, dersom Jorden drejede sig i et stillestaaende Fluidum, og følgelig den øverste Grcendse af Atmosphæren gned imod dette; meu noget saadant er ikke Tilfældet, Rum- met udenom Jorden er lufttomt og kan ikke gjøre Mod- stand. Ligesaalidt som vi kunne føle Omdrejningen, ligesaa- lidt kan Luften føle den, Alting følger med. Saaledes inde- holde alle Gjenstande paa Jorden, saavelsom Havet og Luften i sig en Bevægelse, et Moment, og der behøves en vis Kraft for at forøge eller formindske denne Bevægelses Hurtighed eller bringe den ganske til at standse. Naar vi udslynge en Steen, da have vi jo meddeelt denne et vist Bevægelses- moment, som den beholder længe efter at have forladt Haanden; dersom den ikke mødte Modstand imod Luften og