Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Udbredelse af Varme og Fugtighed. 13S omtalt forefalde paa dette Sted. Den af Dampe opfyldte Luft gaaer nu imod Polerne og synker ved det nordlige og sydlige stille Belte ned til Overfladen; jo høiere den kommer imod Polerne, desto mere afkøles den, hvorved den efter - haanden overmættes af Dampene, der fortættes, danne Skyer og endelig opløse sig i Regn, Dug, Taage o. s. v. Luften er som en af Vand opfyldt Svamp, der gaaer fra Passatbeltet imod Polen, underkastet et bestandig stærkere og stærkere Tryk, hvorved Vandet, Regnen, esterhaanden udbre- des over hele Jorden. Idet Dampene fortættes, bliver den bundne Varme fri, og de afgive saaledes esterhaanden den fra den hede Zone hentede Varme til de tempererede og kolde Zoner, saa at det kan siges, at Fordampningen og Dampenes Fortætning er deu Proces, hvorved Fugtighed og Varme udbredes over Jorden. Naar Luften er uaaet op til Polen, da har den mistet saameget af sin Fugtighed, som Afkølingen har kunnet berøve den; den stiger nu op over de vestlige Vindes Belte, gaaer i sydlig og vestlig Retning tilbage (shuker uudertiden paa sin Vei ned som eil kold, tør østenvind), nærmer sig det nordlige stille Belte, hvor den synker ned og som den kølige, tørre Passatvind igjen modtager Havets Dampe. „Det aarlige Nedfald af Regn o. s. v. over hele Jorden — siger Maurh i sin pbysieal AeoArapk^ ok llie søa — anslaaes i Middeltal til 5 Fod.... Dette Vand fordamper fornemmelig i den hede Zone. Antage vi, at det kommer derfra altsammen, saa vilde der behøves et Belte af Oceanet, hele Jorden rundt og 750 Mile bredt, fra hvilket Atmo- sphæren hvert Aar maatte fordampe et Lag, næsten 16 Fod tykt. Og at opløfte saa hoit som Skyerne og igjen nedsænke paa Jorden alt det Vand, som kan indeholdes i en So, der er 5400 Mile lang, 750 Mile bred og 16 Fod dyb,