Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

140 Krydse Vindene hinanden? er denne usynlige Maskines aarlige Forretning. Hvilken mægtig Maskine er ikke denne Atmosphcere, og hvor smukt ere ikke alle Tænder, Hjul, Fjedre og Led ordnede i dette skjonne Værksted, at det aldrig trættes eller brydes, aldrig undlader at udføre sit Arbeide i rette Tid og paa rette Sted!" Den Regn, som falder i de tempererede og de kolde Zoner, kommer altsaa fornemmelig fra den hede; men, da Luften kun modtager Dampe i rigelig Mængde ved at blæse over Havet, maa Landenes Stilling imod hinanden i de forskjellige Zoner ogsaa have Indflydelse paa Fugtigheds- Forholdene, og man vil ved Iagttagelser i denne Henseende muligen kunne komme til Erkjendelse af, hvorvidt det for- holder sig rigtig, som af Manrh angivet, at Luftstrømmene krydse hinanden i de stille Belter. Det er viist i det Foregaaende, at Landene ere meget ulige fordeelte paa Jorden; paa den nordlige Halvkugle optager Landet næsten ligesaa stor en Strækning som Havet, medens dettes Udstrækning paa den sydlige Halvkugle er langt større end Landets. Endvidere er Sydostpassatens Belte bredere end Nordostpassatetts, idet det stille Belte ligger Nord for ZEqvator, og følgelig maa der i det sydlige Passatbelte optages en betydelig større Mængde Dampe end i det nordlige. Desuagtet synes det at fremgaae af de meteorologiske Observationer, at der falder endeel mere Regn, Snee o. s.v. i den nordlige tempererede Zone end i den syd- lige, ja det siges endogsaa, at Regnmængden i hiin forholder sig til Regnmængden i denne som 3 til 2; men denne An- givelse støtter sig kun til temmelig løse Beregninger, saa at den neppe kan kaldes correct. Endvidere anføres som Støtte for, at der paa den nordlige Halvkugle falder mere Regn end Paa den sydlige, den Kjendsgjerning, at der paa hiin sindes en stor Mængde mægtige Floder, medens denne kun