Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Krydse Vindene hinanden? 141 har een eneste større Flod, nemlig Platafloden; men det maa jo ogsaa bemærkes, at Regnen over Nordens store Landstrækninger maa skaffe sig et Afløb igjennem Floderne, medens den i Syden falder lige ned i de store Have. Forholder det sig rigtig, at Nedfaldet over den nordlige Halvkugle er større end over den sydlige, da maa det være Sydpassatens Luft og Dampe, der gaae imod Nord, medens Nordpassatens Vinde gaae imod Syd, og altsaa vil det ogsaa være rigtigt, at Luftstrømmene krydse hinanden i det stille Belte. Er Regnen derimod nogenlunde ligelig fordeelt over Jorden, da vil det tyde paa, at Luftstrømmene i det stille Belte sammenblandes. Maury forfølger dog Beviset for sin Theori endnu videre og viser, at de Strøg heri Norden, som ved Lust- circulationen, saaledes som den er fremstillet, staae i For- bindelse med Landene i Shdostpassatens Belte, ere meget tørre, hvorimod de Strøg, som staae i Forbindelse med Havene, blive rigelig forsynede med Negn. Fremdeles anfører han, at visse Jnfusorier fores af Lnften fra Sydamerikas Sletter op til det sydlige Enropa, altsaa fra det sydlige Passatbelte over det nordlige ned i vor tempererede Zone, samt at Luftcirculationen erkjettdes af den bekjeudte afrikanske røde Taage m. m. Dog ere disse Beviser ikke meget sikkre og modsiges af Bonrgois og Andre. Ligesom den ulige Fordeling af Varmen paa Jorden fyrer til den store Circulation i hele Atmosphæren, saaledes maae ogsaa, ifølge den samme Theori, skiftende Vinde frem- staae paa de Steder, hvor de begunstiges af de locale For- hold. Et Exempel herpaa ere de alt omtalte Sø- og Landvinde, der navnlig forefindes paa mangfoldige Steder langsmed Havets Kyster i Troperne. Om Dagen, naar Solen staaer over Horizonten, optage Landene i deres