Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

142 De periodiske Vindes Aarsag. Overflade mere Varme end Havet, hvori Straalerne trænge dybere ned. Den Lnft, som hviler over Landet, bliver der- ved stærkere opvarmet og fortrænges af den køligere Luft, som fra Havet glider ind over Kysten. Søbrisen begynder altsaa at blæse, naar Landet op ad Dagen er blevet op- varmet til en høiere Temperatur end Havet. Om Aftenen, efter Solens Nedgang, ndstraaler Varmen fra Landet; den herover hvilende Luft afkøles, bliver tungere, synker paany ned og trænger den lavere liggende Luft ud over Havet, hvis Temperatur nu vil være større end Landets; dette er Land- vinden, der dog i de fleste Tilfælde ikke naaer saa stor en Styrke som Søvinden. Om Dagen gaaer Luftstrømmen altsaa fra Havet ind over Kysten forneden, og fra Landet ud over Havet foroven; om Nattett gaaer den udover for- neden og indover foroven. De periodiske Vinde forklares ogsaa som følgende af den samme Aarsag. Det er ovenfor omtalt, at der langs Vestkysten af Afrika blæser periodiske Vinde, og vi ville først kaste et Blik paa disse. Naar Solen om Foraaret gaaer fra Wqvator Nord efter, vil den komme til at opvarme de store Landstrækninger, der udgjsre den brede Deel af det afrikanske Continent; den vil kaste sine Straaler næsten lodret ned over Saharas udstrakte Sletter og udvikle en betydelig Varme, der igjen meddeles den over ørkenen hvilende Luft. Denne Luft bliver saaledes lettere, stiger tilveirs og erstattes af den tungere, køligere Luft, som strøm- mer ind fra Atlanterhavet. Paa dette Sted, hvor Nordost- Passaten sknlde blæse lige ud fra Kysten, er Varmeudviklin- gen saa stærk, at Passaten overvindes af Søvinden, og der fremstaaer en Sydvestvind fra Havet ind imod Landet. Denne Luft bringer en Mængde Fugtighed med sig, hvilken afsætter sig paa Kysten og danner de frugtbare Strækninger heromkring,