Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Forfatter: J.C. Tuxen

År: 1867

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

UDK: 55151

Med mange i Texten indtrykte Afbildninger og flere Kaart.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 358 Forrige Næste
Jordens Størrelse. 7 6 6^6"... Bredeparalleler, ?Up o. s. v. Me- ridianer. Jordens Wqvator er ligesom enhver anden Cirkellinie deelt i 360 Grader. Da Cirklen er meget stor, er natur- ligviis hver af disse Grader ogsaa meget stor, og for i Videnskaben, navnlig i Astronomien, at have et Maal, der er fælles for alle Nationer, er man bleven enig om at dele Wqvators Grader i 15 ligestore Dele og benævne en saadan Deel en geographisk Miil. Den er 23,643 danske Fod lang, altsaa lidt kortere end vor Miil. Hele Wqvator, eller Jordens Omkreds, er derfor 5400 geogr. Mile lang; ZEqva- tors Diameter er 1719, Axen eller delt rette Linie, der forener begge Polerne og gaaer igjermem Jordens Midt- punct, er 1713 Mile lang. Vi ere altsaa i en Afstand af omtrent 1716 Mile fra vore Antipoder og af 858 Mile fra Jordens Midtpunct. Kjøbenhavn ligger paa næsten 56° (55° 41") nordlig Vrede, altsaa i en Afstand af om- trent 840 Mile fra Wqvator og 510 fra Nordpolen. Omtrent tre Fjerdedele (nøjagtigere i^-) af Jordens Overflade ere bedækkede af Vemb, de store Verdenshave, de mindre Soer, Bugter, Stræder, Indsøer o. s. v. Den største Deel af Overfladen, Havet, er saaledes af en eensartet Be- skaffenhed, inedens den ringere Deel, Landene, ikke alene er væsentlig forskjellig fra Havet, men ogsaa sammensat af Strækninger, der i Form, Phhsifl Beskaffenhed, Udstrækning o. s. v. ere indbyrdes meget forskjellige. Dette har ett væ- sentlig Indflydelse paa Klimaterne og Vejrliget, hvilket vi senere skulle see; et Mand er underkastet andre Betingelser i denne Henseende end et Fastland; et Højland skjelner sig fra et Lavland, en Arken fra en opdyGet Egn, en Skov fra en Slette, et Klippeland fra et Agerland o. s. v. Jordens runde Form erkjendes lettest paa Havet, og,