Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.
Forfatter: J.C. Tuxen
År: 1867
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
UDK: 55151
Med mange i Texten indtrykte Afbildninger og flere Kaart.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Jordens Størrelse.
7
6 6^6"... Bredeparalleler, ?Up o. s. v. Me-
ridianer.
Jordens Wqvator er ligesom enhver anden Cirkellinie
deelt i 360 Grader. Da Cirklen er meget stor, er natur-
ligviis hver af disse Grader ogsaa meget stor, og for i
Videnskaben, navnlig i Astronomien, at have et Maal, der
er fælles for alle Nationer, er man bleven enig om at dele
Wqvators Grader i 15 ligestore Dele og benævne en saadan
Deel en geographisk Miil. Den er 23,643 danske Fod
lang, altsaa lidt kortere end vor Miil. Hele Wqvator, eller
Jordens Omkreds, er derfor 5400 geogr. Mile lang; ZEqva-
tors Diameter er 1719, Axen eller delt rette Linie, der
forener begge Polerne og gaaer igjermem Jordens Midt-
punct, er 1713 Mile lang. Vi ere altsaa i en Afstand af
omtrent 1716 Mile fra vore Antipoder og af 858 Mile
fra Jordens Midtpunct. Kjøbenhavn ligger paa næsten
56° (55° 41") nordlig Vrede, altsaa i en Afstand af om-
trent 840 Mile fra Wqvator og 510 fra Nordpolen.
Omtrent tre Fjerdedele (nøjagtigere i^-) af Jordens
Overflade ere bedækkede af Vemb, de store Verdenshave, de
mindre Soer, Bugter, Stræder, Indsøer o. s. v. Den største
Deel af Overfladen, Havet, er saaledes af en eensartet Be-
skaffenhed, inedens den ringere Deel, Landene, ikke alene er
væsentlig forskjellig fra Havet, men ogsaa sammensat af
Strækninger, der i Form, Phhsifl Beskaffenhed, Udstrækning
o. s. v. ere indbyrdes meget forskjellige. Dette har ett væ-
sentlig Indflydelse paa Klimaterne og Vejrliget, hvilket vi
senere skulle see; et Mand er underkastet andre Betingelser
i denne Henseende end et Fastland; et Højland skjelner sig
fra et Lavland, en Arken fra en opdyGet Egn, en Skov
fra en Slette, et Klippeland fra et Agerland o. s. v.
Jordens runde Form erkjendes lettest paa Havet, og,