Luften Og Havet. En Veiledning Tilkjendskab Af Vind Og Veirlig 1867

8 Jordens Form. da dette danner saa stor en Deel af Overfladen knnne vi betragte Landene som ophøjede Dele af Havbunden, som Strækninger, der rage op over Vattdet. Det er derfor Havfladen, der betragtes som den egentlige Jordoverflade, og det er dennes Dimensioner, der stilles som identiske med Jordens Dimensioner. Var Jorden fuldstændig overflhdt af Vand, og dreiede den sig ikke om Axen, da vilde den ogsaa, paa Grnud af Tiltrækningen, have en noiagtig Kugle- form; Omdreinittgen om Axen fremkalder den bekjendte Fladtrhkniug ved Polerne. Som Forholdene ere, stræber den hele Vandmasse hen til at antage denne Form. Der er vel mange Indsøer, som ligge høiere, andre, som ligge lavere end Havets Niveau; men, sættes de i Forbindelse med dette, da stræbe de at indtage samme Høide: de højt- liggende Søer ville flyde ud imod Havet, der igjen vil flyde ind til de lavere liggeude. Alle Floder strømme fra det høie Land imod Havets lavere liggende Flade. Betragte vi Landene og Havbuudeu som Jordeus Over- flade, udeu at tage Hensyu til Havet, da ville vi dog ikke komme tængere bort fra Kugleformen, eud at Ujevnhederne kuuue betragtes som forsvindende i Forhold til Jordeus Størrelse. De fleste Lande rage jo kun frem til eu ringe Hvide over Havet; 400 u 500 Fod er allerede en stor Høide i Danmark; 8000 Fod er en autagelig Høide i vort Naboland Norge; Wtua er 10,000 Fod hoit. Nu er der vel Bjergkjceder, uavulig i Asieu, Andeskjcedeu i Amerika og de sydeuropæiske Bjerge, hvor eukelte Puncter uaae eu be- tydelig Høide, saasom Chimborazo, Dhaulagiri, Kintschiu- djuuga, Karakorum og Mouut Everest, lutter mærkelige Hvider, af hvilke Aet sidste, det højeste, rager 27,212 Fod op over Havet; men hvad er saa selv deune Høide i For- hold til Jordeus Størrelse? ikke stort mere end en Tredie-