Luften Og Havet. En Veiledning Tilkjendskab Af Vind Og Veirlig 1867

De store Continenter. 9 deel af Fladtrykningen ved hver af Polerne. Havbunden er vel ikke saa noie kjendt som Landene, men de senere Ti- ders Opmaalinger i Verdenshavene have dog givet en god Forestilliug om de store Dybder, og det kan antages, at disse ikke paa noget Sted ere meget større eild de højeste Bjerges Høide over Havet. 1f til 1! dansk Miil er saild- shnligviis deil største Dybde, muligeil overskrider deu ikke 30,000 Fod. En Globus, afdreiet som eu Kugle, vil derfor afgive et tilstrækkelig noiagtigt Billede af Jorden, og uaar vi paa deuue tegne Landene og belægge dem med Farve, da vil Farven selv danne ligesaa store Ophøiniuger og Ujevnheder, som Landene paa Jordens Overflade. Ville vi nu kaste et Blik paa Fordelingen af Landene og deres indbyrdes Stilling — hvilket er nødvendigt for den rette Opfattelse af Klimaterne, Viudene og Strømmene m. m. — da ville vi først see, at der paa Jordens Over- flade findes 2 store, faste Laudmasser, de saakaldte Cou- tiue ilter, og eu Mæugde større og mindre Der. Det ene Corititteut omfatter Europa, Afrika og Asieu, hvortil eudnu kan føies Nh-Hollaud, der vel ikke er laudfast med Asieu, men dog saa at sige staaer i Forbindelse med denne Ver- deusdeel ved Suttdaøerile, Molukkerue og deu store Dgruppe Syd for det chiuesiske Hav; det audet Coutineut omfatter alene Amerika, fra Grøulaud og de arctiske Lande til Cap Horu. Derne, der ere spredte over hele Jordeu, deels ved Coutiueuterues Kyster, deels ude i Verdeushaveue, udgjøre tilsammentagne ikke eu Tyvendedeel af det Fladeindhold, som Contineilterne omfatte. Naar vi paa en Jordglobus afmærke den Meridian, som berører Vestspidsen af Afrika, Cap Verd, og forfølge den heelt rundt, da ville vi see, at deu gaaer Nord efter over Deu Madeira, Vest for Europa og over Island; imod