Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

 Igg Flodbølgens Gang. Vei langs Kysten af Frankrig, Belgien og Holland, medens den fra Nordsøen skyder et Stykke forbi Dover, langs den engelste Kyst, ind i Caualen. Der fremstaaer herved i Far- vandet udenfor Themsen, det saakaldte Hoofden, meget ind- viklede Strømninger, hvortil Themsens, Scheldens og de andre Floders Udløb bidrager endeel; men desnagtet katt det med eil vidunderlig Grad as Sikkerhed fornd angives, hvor- ledes Strømmen sætter til en hvilkensomhelst Tid paa ethvert Sted langsmed disse Kyster. I det Hele taget er Nord- søen i Henseende til Strømningerne et overordentlig interes- sant Farvand; Flodbølgens Gang kan spores og eftervises næsten paa ethvert Sted, ikke alene i selve Strømningerne, men ogsaa i Bnndens Coufiguration og i Sandets Van- dringer. At Flodbølgens Virkninger ikke knnne naae langt indenfor Skagett, vil være indlysende efter det her Frem- stillede. Saaledes som beskrevet for Canalen og Nordsoen, vise Tidevaudette sig overalt ved Oceanerne, og i meget forskjellig Grad efter de stedlige Forhold. Flodbølgen selv har kun uogle faa Fods Høide, og ude i Verdeushaveue har man, ved de tidligere anstillede Iagttagelser, ikke kunnet spore Tidevattdeile, eller nogen frem- og tilbagegaaende Strømme, som hidrøre herfra; dog er det muligt, at Flodbølgen paa sin Gang over Oceanerne fremkalder en stadig Drift, og al navnlig IEqvatorialstrøimnen har sin Oprindelse herfra, en Strøm, der som anført de fleste Steder er temmelig svag. Foriuden vi betragte de stadige Strømmes Aarsager, skulle vi derfor søge at give eu Fremstilling af, hvorledes Tide- vandeue opstaae. Det kan ausees hævet over enhver Tvivl, at Flodbøl- gen, og som ett Følge heraf Tidevalldelle, fremkaldes ved Soletts og Maanens Tiltrækning, navnlig ved Maanens,