Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Solens og Maaneus Tiltrækning. 167 og at de saaledes have en Oprindelse, hvis Forklaring fordrer noget Kjendskab til Astronomien; vi skulle fremstille det ganske kort. Det er, som bekjendt, ved Tiltrækningen af Solen, at Jorden holdes i sin Bane, og uden hvilken den vilde flyve ud i Verdensrnmmet. Men, naar hele Jorden saaledes holdes fast af Solen, da maa denne ogsaa udøve nogen Virkning paa Jordeils Overflade, nemlig søge at trække til sig de Gjenstattde, som ligge nærmest under den paa Jorden. En lignende Indflydelse maa Maaneu ved sin Tiltrækning ogsaa udøve, og det en euduu større, efterdi deu er os meget nærmere end Solen. Naar Maaneu staaer lodret over et Sted paa Jorden, da er den Tiltrækning, den udøver imod dette Sted, større end den, som et hvilket- somhelst andet Sted paa Jorden modtager. To Legemer- tiltrække bestandig hinanden med en Kraft, der voxer efter Legemernes Masse (Vægt) saaledes, at det Legeme, der har- en to', tre, sire.... Gange saa stor Masse som et andet, ogsaa udøver en to, tre, fire.... Gauge saa stor Tiltræk- ning imod andre Legemer; derimod aftager Tiltrækningen imellem to Legemer indbyrdes i en langt høiere Grad, naar Afstanden imellem dem forøges; bliver denne to, tre, sire .... Gauge større, da aftager Tiltrækningen til en Fjerde- deel, en Nieudedeel, en Sextendedeel o. s. v. (Nævneren lug med Afstanden, multipliceret med sig selv) as hvad deu var i deu første Afstand. Nu er Jordens Masse, eller Vægt, omtrent 80 Gange saa stor som Maauells; fremdeles er Stedet paa Jordoverfladen kun 1 Jørdradie fra Jordens Midtpunct (Tiltrcekttittgspunctet), medens det er omtrent 60 Gange saa langt fra Maaneu; Jorden vil altsaa tiltrække de Gjenstaude, der ligge paa dells Overflade lodret under Maaiien, med en Kraft, der er omtreut 60 Gange 60 Gange 80, eller 288000 Gauge saa stor som den Kraft, hvormed