Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

 168 Maanebolgerne. Maanen søger at trække disse Gjenstande til sig, og dennes Virkning paa faste eller stille liggende Gjenstande vil derfor blive umærkelig. Med Bandet derimod forholder det sig anderledes. Der fruder iugeu Guidniug (Frictiou) Sted imellem Van- dets eilkelte Dele, den mindste Kraft, delt mindste Paavirk- ttiug forstyrrer Ligevægten og sætter det i Bevægelse. Staaer Maanen lodret over en Indso eller et indelukket Hav, saa- som Dstersøen, da vil den ikke kunne forstyrre Ligevægteu i denue, thi deus Afstand fra Søens Overflade kem betragtes som ligestor overalt; men tæuke vi os i Modsætuiug hertil hele Jorden overskyllet af Baud, da indtræder der et audet Forhold, idet Tyngden paa de forstjellige Steder modificeres ved Maaneus Indflydelse. Lad deu hosstaaeude Figur forestille Jorden, O dens Midt- puuct, Retuiugen, hvori Maanen staaer, og det lyse Lag I) 6 L Vandet, som flyder over Jorden. Var Macmen borte, da vilde Jor- dens Tiltrækttittg paa Overfladen, d. e. Tyngden, være lige stor over- alt (vi afsee fra Rotationen og Fladtrhkningen), og følgelig maatte ogsaa Vandets Overflade bevare Kjcernens kuglerunde Form; men Maaueus Tiltrækning forstyrrer, som sagt, dette Forhold. Antages Maanens Afstand fra Midtpunctet O at være 60 Jordradier (hver Radie regnet til 860 Mile), da vil den fra Pnnctet være fjernet 59 og fra U 61 Jordradier, og følgelig vil dens Tiltrækning være stærkest imod mindre stærk imod 6 etter Jordens faste Kjærne, og mindst imod U.