Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Maanebolgerne. 169 Maanen vil altsaa søge at hæve de ved liggende Gjen- stande op fra Jorden og paa den modsatte Side saa at sige søge at hæve Jorden op fra de ved U liggende Gjenstande, hvilket httrer sig derved, at Tyngden paa Jorden formindskes saavel ved som ved U. Følge vi langsmed Jordens Omkreds, da ville vi altsaa kunne iagttage følgende: L og I) ere i den samme Afstaud fra Maauen som 6, Jordens Thngdepunct, de tiltrækkes altsaa af denne med ligestor Kraft, og Gjeustattdene paa Jorden ville paa disse Steder beholde deres fnlde Tyngde usvækket; men bevæge vi os fra bl eller I) henimod da nærme vi os Maaneu, paavirkes af denne i høiere Grad eud Jorden, og Tyngden bliver mindre; bevæge vi os fra I) eller bl henimod U, da fjerne vi os fra Maanen mere end Jordens faste Kjærne, og Tyngden bliver ligeledes mindre. Da herved Tyngden ved O og L bevarer sin fulde Kraft, medens den bliver mindre og miudre, jo mere vi fra disse Steder nærme os imod eller U, saa kau Vandet ikke læilgere bevare sin Kugleform, det maa falde ved I) og L, stige ved og U, iudtil Lige- vægten er tilvejebragt. Der maatte saaledes mider de givne Forudsætninger danue sig to overfor hinanden liggende Vand- toppe, hvilke vi kalde Maanebølgerne. Maanen staaer ikke stille paa Himlen, den bevæger sig fra Dst imod Vest, staaer op i Dsten og gaaer ned i Vesten, og følgelig kunne Maanebølgerne heller ikke blive staacnde paa det samme Sted, men maae flytte sig fra Meridian til Meridian i vestlig Retning. Den hele Tid, som Maanen bruger til sit daglige Løb omkring Jorden, er 24 Timer 50 Minutter, altsaa 50 Minutter mere eud Solen, og da Virkningen paa Jorden, Vandets Stigen, ikke kan vise sig øje- blikkeligt, maae Maanebølgerne følge et Stykke bagefter. Ligger der altsaa enkelte fra Bunden oprageude Spidser eller Der i