Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

-M-s-«. MMmL,. 170 Solbplgerne. Havet, da vil Vandet ved disse stige og falde regelmæssigt saaledes: Kort Tid efter, at Maanen er passeret deres Meridian, vil Vandet staae højest; derefter begynder det at falde og staaer 6^12" senere lavest; dernæst stiger det igjen i ligesaalaug Tid, saa at der imellem hver to paa hinanden følgende Hoivattde bliver et Tidsforløb af 12^ 25"', og saaledes fremdeles, to Gauge i Døgnet Ebbe og to Gange Flod. Soleu udøver en lignende Virkmug paa Havet som Maanen, men en meget riugere, hvortil Grunden alene ligger i Soletts langt ringere relative Afstand fra de to overfor hiuaudeu liggende Steder paa Jorden. Solens Afstand fra Jordens Midtpnuct er omtreut 24000 Jord- radier; fra det nærmeste Sted vil den altsaa være 23999, naar den fra det fjerneste er 24001 af disse Radier, eller Forskjellen vil være omtreut nogo- af Afstandeu, medeus den for Maaneu er af denues Afstaud. Solens Virkuing bliver, som Følge heraf, kuu omtrent A *) af Maaueus, fljoudt Solens Masse er langt større; eller, naar Maanen kunde bringe Vaildet f. Ex. 5 Fod op, vilde Solen kun kuuue briuge det til at stige 2 Fod. De to af Solen frem- bragte Bølger, Solbølgerue, ville ligesom Maanebølgerue gaae Jorden rundt i vestlig Retning og følge et Stykke bag ester Solens Meridian; men, da Solen gaaer Jorden rundt i et Døgn, medens Maanen som anført behøver 50 Minut- ter mere til det samme Løb, saa ville Solbplgerne gaae hurtigere eud Maanebølgerue laugsmed Jordens Overflade; de første ville derfor iudheute de sidste, gaae dem forbi og Hvilken Brok dog er endeel forskjellig efter det Sted, hvor Maanen staaer i sin Bane, det vil sige dens Afstand fra Jorden i Forhold til Solens.