Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Springtid og Slaptid. 171 snart efter indhente de næste Maanebølger, og saaledes fremdeles. Til en Tid ville derfor de to Bølger falde sammen, hvilket skeer, naar Maanen og Solen staae i samme eller i modsat Retning for hiucmden, det er ved Nymaane og Fuldmaane; derefter vil Maanebølgen blive tilbage, ind- til den ved forste eller sidste Qvarteer (as Maanen) falder sammen med Solbølgens Dal, og Vandet kan ikke stige saa hpit som i forste Tilfælde. Den Tid, hvorpaa Vandet stiger høiest, og Strømmen følgelig er stærkest, kaldes Springtid, den modsatte Slaptid, og det vil af det Fremstillede sees, hvorledes disse Tider staae i Forbindelse med Maaneskifterne; ethvert Sted, som har Ebbe og Flod, har ogsaa sin Springtid og Slaptid, der gjerile indtræffe et Par Dage efter Qvarteerskifterne. Der kan imidlertid ikke danne sig to saadanne særskilte Bølger paa Jordoverfladen, Maanens og Solens Virkning kttnne ikke saaledes yttre sig hver for sig; meil af de to Kræfter maa der fremstaae en forenet Virkning, og af de to Bølger maa der fremstaae een — eller rettere af de fire Bølger maa der fremstaae to —, som, paa Grund af Maanens større Indflydelse, ligger nærmest dette Himmel- legemes Meridian. Denne Bølge benævnes Flodbølgen; det er paa den, at Opmærksomheden maa henvendes; det er den, som bringer Høivande og Lavvande, Springtid og Slaptid. Flodbølgen findes ikke netop paa det Sted, hvor den vilde være, dersom Maanen og Solen ikke gik rundt i det daglige Lob; den følger altid et Stykke bagefter, bliver forsinket ved at bevæge sig langs Jorden, støder an imod Kysterne, forandrer sin Retning og sin Hurtighed, hvilket imidlertid ikke forstyrrer det Regelmæssige, saalænge Lande- nes Confignration vedbliver at være den samme. Var Jor- den ganske omgiven af Vand, da vilde Flodbølgen knn naae