Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

172 Havneliv. en Høide af omtrent 3 Fod; i Oceanerne er det altsaa knn denne ringe Bølge, hvis Virkning ftal knnne foles; men ved Kysterne og Snevringerne, hvor Bandet standses og ophobes, der vil denne forholdsviis ringe Kraft let kunne frembringe de tidligere omtalte, overordentlige Virkninger. Skjondt Jorden ikke er ganske overflhdt af Vattd, og Flodbølgen derfor ikke kan gaae sin Gang uhindret rnndt, saa ere dog Havene saa udstrakte, at Virkningen af Maanens og Solens forskjellige Tiltrækning godt kem vise sig i disse. Omkring Colltinenternes Shdspidser, hvor Oceanerne staae i Forbindelse med hinanden, kan Flodbølgen vel passere; men da den fornemmelig har sit Leie i den hede Zone, som ligger lodret under de to Kloder, saa kau deu paa disse Steder ikke have sin største Kraft, og maa saa at sige skabes paanh i deu østlige Deel af hvert af Oceauerne, for herfra at skride imod Vest. Den vil da undervejs eller paa den modsatte Side kunne modtage Stød eller audeu Modstaud, der foraudrer deus Retuiug, og vi see saaledes i Nord- atlanterhavet Flodbølgen skride fra den hede Zone imod Nord og trænge ind imod Kysterne af England og Frankrig i Nordost eller endnu mere ostlig. Men uagtet alt dette, bevares dog som sagt Regelmæssigheden, og denne bevirker da ogsaa, at det forud kan beregnes, til hvilke Tider Høj- vandet indtræffer paa ethvert Sted til euhver given Dag. En Angivelse er det dog fornødent at forskaffe sig for det paagjældende Sted, og det er den saakaldte Havnetid, eller Klokkeslættet, da det første Hoivande indtræffer efter Nhmaane eller Fnldmaaue. Sædvanligviis finder man op- tegnet i Tidstabeller, beregnede for de forfljellige Steder ved Kysterne, de Klokkeslæt, paa hvilke Højvandet indtræffer hver Dag i Aaret; men besidder man ikke saadanne, da kan man selv beregne det ved at benytte Havnetiden og det