Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Beregning af Hoivauds-Klokkesleet. 173 Klokkeslæt, da Maanen paa den opgivne Dag passerer Stedets Meridian. Nil man kun have Klokkeslættet omtrent, da findes dette paa følgende Maade: Det Antal Dage, der er forløbet siden det var Nymaaue eller Fnldmaane, multi- pliceres med 50 Mintttter og adderes til Havnetiden, mau har da det omtrentlige Høivands-Klokkeslcet. Ved Nhminde- gab f. Ex. er Havttetiden 2^16'»; den 14^ Mai 1866 var det Nymaane, altsaa indtraf Hpivaudet ved Nymindegab deu 14^ Mai Kl. 2^ 16" Efmd., den 15b° Mai Kl. 2^41°' Forind, og Kl. 3^ 6"' Efmd. o. s. v. Deu 22^° Mai var Maanen 8 Dage gammel; 8 Gauge 50"' er 400"' eller 6^40'", altsaa indtraf Højvandet Kl. 8^56'" Efmd. I dybe, smalle Bugter, f. Ex. i Flodmuudiuger, løber Flodeu iud og Ebbeu ud; her kan man derfor vide, i hvil- ken Retning Strømmen gaaer, naar man fjender de Tider, paa hvilke Højvandet og Lavvandet indtræffe, og dette kan være af stor Bethdenhed for Navigationen; thi paa mange Steder vil der ikke være Vand nok for Skibene ved Lav- vande enten i selve Bugten eller over de Barrer, der paa mange Steder spærre Jttdlobeiie. I aaben Sø kan det ikke vides, i hvilken Retning Floden gaaer og i hvilken Ebben, uden at dette forud er undersøgt; paa mange Steder dreier Strømmen sig rnndt efter en Cirkel, andre Steder gaae Ebbe og Flod i heelt sorskjellige, ikke modsatte Retninger. Herom maae da Søkaartene eller Beskrivelserne over Far- vandene give de fornødne Oplysninger. Gaae vi nu herfra tilbage til de stadige Strømme eller, som de ogsaa kaldes, Generalstrpmningerne, deels for- at betragte nogle af dem notere, deels for at undersøge, hvilke Kræfter det er, som sætte disse i Bevægelse, da er det jo for det Første vel muligt, at Wq vato ri alstrøm- mene hidrøre fra den fremadskridende Flodbølge. De