Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Charles's fprste Luftreise, 1783. 233 dighederne ved sin Lnftfart for Hertugen af Chartres, slut- tede han med de Ord: „Dette er imidlertid ikke endnu Alt; jeg agter om et Meblik igjen at fortsætte Reisen". „Hvad mener De med det?" spurgte Hertugen. „Monseignenr, det , vil De strax faae at see; og hvad mere er, De kan opgive mig, naar jeg igjen skal være tilbage paa Jorden." — „Om en halv Time." — „Godt; om en halv Time seer De mig igjen, Monseignenr!" Robert steg nu ud af Gondolen, lettede derved Luftskibet for en Vægt af 130 Puud, og en Klynge af omtrent 30 Bønder, der støde om Gondolen, lagde Hærlderne paa denue for at holde deu tilbage. Et Par Spadefulde Jord kastedes enduu ind, da flap alle Hænder paa et givet Signal paa eengang Skibet, Charles tilraabte endnu engang de Tilstedeværende et Levvel, og med en betydelig Hurtighed steg han lige tilveirs til en Høide af over 9000 Fod fra Jorden, saa at han meget snart blev usynlig for de forbavsede Tilskuere. Hau var i nogle faa Dieblikke kommet op til en Høide, hvor Baro- metret ikke viste mere end 18 Tom. 10 Lin. (ved Jorde« viste det over 28 Tom.) og hvor Thermometret stod 12 Grader mider Frhsepuuctet. Den stærke Kulde og det svage Lufttryk, som han i sin Begeistriug ikke strax mærkede, bleve suart meget følelige, og han maatte indhylle sig i Tæpper og Kapper for ikke at fryse. Medens hau opholdt sig paa Jordeu, var Solen netop gaaet ned over en klar Horizont; men, idet han steg tilveirs, stod Solen igjen op for ham — og det ovenikjøbet i Vesten — og nu, under hans Ophold i de hpiere Negioner, gik Solen ned for ham for anden Gang. I nogen Tid blev han i den store Høide, opfyldt af Beundring over , det pragtfulde Skue, som bredte sig under hans Fødder, den store Strækning af Jorden, han herfra kunde overstue, de veptende Farver, den nedgaaende