Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

268 Elektriciteten i Jorden. 30° o. s. v. Endelig naae vi et Punct, den magnetiske Pol — hvoraf der ligger en i Victorialandet i det arktiske Hav, en anden i det sydlige Jishav — hvor Heldingen er 90°, og hvor Magnetnaalen altsaa staaer lodret. Alle de om- talte Linier, der benævnes Iso klin er, kredse sig altsaa omkring disse Puncter omtrent parallele med den magnetiske LEqvator, ligesom Bredeparallelerne kredse sig omkring Jor- dens Poler parallele med den sande Wgvator. Iagttages nu den Retning, som Magnetnaalen — hvortil kan benyttes en over en Spids ophængt horizontal Compasnaal — ind- tager, eller det Punct paa Horizonten, mod hvilket den peger, da synes det at fremgaae af alle paalidelige Observa- tioner, at denne Retning overalt paa Jorden er lodret paa den igjennem Stedet g aa en de Is o klin. Det er saaledes ikke nden Berettigelse, at vi kunne sige, at der gaaer en elektrisk Strøm langs Jordens Overflade fra Nst imod Vest, samme Vei som Solen i dens daglige Bevægelse, altsaa samme Vei, som Varmen daglig strider frem. Denne Strøm gaaer over Landet som over Havet, thi overalt føles dens Virkning paa Compasset; men oppe i Atmosphæren virker den ikke mere, thi her har det jo som anført viist sig, at Compasset taber sin Kraft; Compasset er ikke nogen VeilAer for Luftseiladsen. Ophænges en Magnetnaal og iagttages dens Stilling meget nøjagtig fra Time til Time, da vil der heri vise sig meget smaa daglige Svingninger, der ved deres Regelmæssighed tyde paa regu- laire Forandringer i den elektriske Strøm; ligeledes vil der vise sig Afvigelser, der enten bebude et elektrisk Uveir eller andre Forandringer i den elektriske Tilstand, og endelig vil man sinde, at Stillingen fra Aar til Aar forandrer sig, at ds magnetiske Poler bevæge sig langsomt omkring Jordens Poler i vestlig Retning. Men i en nærmere Betragtning