Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Hagl. 279 seer ofte flere adskilte Tordenskyer, der ligge i forstjellig Høide og bevæge sig, den ene ovenover den anden, hvilket Alt er en Følge af Skyernes forfljellige Ladning og deres Indvirkning paa hinanden. Meget ofte vise Lynene sig som en stærk, pludselig fremtrædende Lysning over en stor Deel af Himlen; dette maa hidrøre fra, at Lhnstraalen skjuler sig bagved den mørke Sky, altsaa at Phænomenet foregaaer paa den Side af Skyen, som vender bort fra os. Saa- danne Lyn ere følgelig Udladninger imellem Skyerne ind- byrdes og slaae ikke ned. Lhnstraalens blændende Lys kan give Gjenskin paa meget store Afstande; vi kunne see Lyn, som ere meget langt borte fra os, ja selv de saakaldte Kornmod, der endogsaa kunne sees ved klar Himmel, ere tteppe andet end Gjenflinnet af Lyn, der udgaae fra Skyer, som ere under Herizonten. diaar Torden ikke høres, da hidrører dette enten fra, at Lynilden er saa langt borte, at Lydeu ikke kan forplante sig til Året, eller ogsaa at Lyden hemmes ved at passere igjeuuem mellemliggende Skyer. Tordenvejret er næsten altid ledsaget af stærk Regn, heftige Vindstød, Viudforandriuger eller Overgang til stille Veir, og ofte af Hagl. At Tordenskyerne opløse sig i Regn, eller omvendt at Regnen, som er en Leder fra Sky til Sky eller fra denne til Jorden, befordrer den elektriske Udladning, synes let forklarligt; derimod er Forbindelsen imellem Hagl og Torden mindre let at forstaae. Haglen kan falde til en hvilkensomhelst Tid as Aaret, fljøndt den er hyppigst om Foraaret, og selv om den ikke ledsages af Torden, er Luften dog under en Haglbyge sædvanligviis meget elektrisk. Den bestaaer af compacte, kugle- eller pære- formige Korn, der indvendig ere bløde, som sammenpakket Snee, og udvendig belagte med en tynd Jisskorpe. Som oftest ere Haglene ikke større end LErter, men undertiden