Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.
Forfatter: J.C. Tuxen
År: 1867
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
UDK: 55151
Med mange i Texten indtrykte Afbildninger og flere Kaart.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
278
Tordenskyernes Bevægelse.
over Lynaflederen, da strømmer den modsatte Elektricitet
fra Jorden op igjennem denne, ud af Spidsen og op i
Skyen, som derved neutraliseres saameget, at Nedslag paa
dette Sted forhindres; slaaer Lynet alligevel ned, da vil
det have tabt endeel af sin Kraft, og vil slaae over der,
hvo< Elektriciteten strømmer villigst ud, altsaa i Lynafle-
deren, igjennem denne directe til Jorden, uden at gjøre
Skade. Det er naturligt, at Lynaflederen knn kan virke i
en ringe Omkreds, man antager i saa stor Afstand, som
det Dobbelte af dens Høide; paa store Bygninger maa
man derfor anbringe to eller flere saadanne, naar man vil
opnaae betryggende Sikkerhed. Dersom Ledningen med
Jorden ikke er fuldstændig, da gjor Lynaflederen mere Skade
end Nytte, idet den tiltrækker Skyens Elektricitet, som kan
slaae ned og, da den ikke strax fordeles, ødelægge den Gjen-
stand, der skulde beskyttes; Elektriciteten i den isolerede Lyn-
afleder kan fordele sig saa stærkt, at der ud af dens nederste
Ende kan uddrages Gnister, der have Kraft nok til at dræbe
et Menneske. Paa Skibe, der ere forsynede med Lynafle-
dere, iagttages ofte ikke den fornødne Forsigtighed i saa
Henseende, idet den nederste Ende af Kjceden mange Gange
hænger ovenfor Vandet, istedenfor at den burde være dybt
nede i dette.
De elektriske Virkninger i Skyerne, ja selv Udladnin-
gerne, give sig ofte tilkjende paa andre Maader end ved
zigzagformige Lyn og rullende Torden. De elektriske Skyer,
som altid ere meget mørke, vise sig ofte under besynderlige,
iturevne Former, ere i stærk, urolig Bevægelse og forandre
hurtig Udseende; de bevæge sig næsten aldrig i samme Ret-
ning som Vinden, men ofte stik imod denne, og kunne,
medens man betragter dem, forandre deres Retning eller-
komme tilbage fra det Sted, hvorhen de ere gaaede. Man