Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Skypoinper. 281 Minutter, men var overordentlig voldsom og ødelagde Alt, hvad der voxede paa Markerne og i Haverne. Hvorledes Haglene dannes, og i hvilken Forbindelse de staae med Elektriciteten, maa det være forbeholdt Fremtiden at udfinde. Man har vel søgt at forklare sig dette, og flere Hypotheser ere fremsatte; men de synes dog ikke at give nogen paalidelig Oplysning om dette Phænomen. At Hag- lene kunne falde om Sommeren, og selv i varme Lande, kan forklares ved den lave Temperatur, som findes høit oppe i Atmosphæren, og i den korte Tid, de bruge til at naae Jorden, kunne de faste Hagl ikke smelte; Sneen, der bestaaer af sine Krystaller, smelter derimod meget hurtig i Atmosphæren og forvandles til Regn. Dog mene Mange, at Haglene ikke dannes høit over Jorden, men i lavere hængende Tordenskyer, at Frysningen er eri Følge af Elek- triciteten, at Haglene kastes frem og tilbage imellem Skyerne, flere Gange inden de falde ned, og at de under denne Proces voxe; ja man vil endogsaa have hørt en Larm i saadanne Skyer, inden Haglene faldt ned — men Alt dette er, som sagt, endnu ikke saaledes opklaret, at en Frem- stilling deraf kan gives. Et andet Phænomen, der ligeledes synes at staae i Forbindelse med Elektriciteten, eller idetmindste, om det ikke har sit Udspring herfra, dog stedse ledsages af Elektricitet, er Skhpompett. Denne er en Hvirvelvind, der dreier sig om en lodret, sædvanlrgviis krum Axe, og udgaaer fra en Sky, nedad imod Jorden. Den har Form af en om- vendt Kegle eller Tragt, hvis Grundflade ligger i Skyen og hvis Spids gaaer ned imod Jorden, hvor den igjen udvider sig noget som Sugeren paa en Snabel, og Keglen selv bugter sig ofte frem og tilbage som et Horn. Sky- pompen er synlig derved, at den er opfyldt af Vandblærer