Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

282 Skypomper. og Draaber, Støv, Jord og andre Smaadele, som hvirvle sig rnndt indeni den og slynges ud imod dens Sider. Det er denne Hvirvlen, som gjor, at den suger alle Gjenstande, som den berører, op til sig, ofte med betydelig Kraft, saa- ledes at den kan rykke Træer op af Jorden, løfte Tage af Huse, eller Andet, idet den glider frem. Skhpomperne fremstaae som oftest over Havet, hvorfra de da kuuue trække ind over Laudet; dog seer man dem ogsaa fremkomme her. De ere mere almindelige i Tro- perne, navnlig i det stille Belte, eller hvor der er hyppig Asvexliug imellem Stille og Uveir, sjelduere i de kolde Lande og paa Coutiueuterue. Mau seer ofte Skypomper hænge ned fra en Sky, med deres Spids hoit over Jorden; meil hyppigere skeer det dog, at de naae Jorden eller Havet, og de skride da frem over dette, følgende Skyen i deus Flugt. I Almindelighed udgaae de fra lavthængende Skyer og have eu Høide, der er mindre end 1500 til 2000 Fod; men de skulle dog knune blive meget høiere, ja det paastaaes, at man har seet Skypomper, som udgik fra Skyer i 5000 til 6000 Fods Høide, og som dog naaede ned til Jorden. Jalmindelighed ere Skhpomperne, naar de skride frem over Havet, gjennemsigtige i den midterste Deel, imellem Skyen og Jorden, hvorimod de blive uigjennemsigtige, riaar de trække ind over Laildet. Deres Farve er afvexlende graa, sort, bruun eller rødlig, ligesom Skyernes, alt efter deres Stilling imod Lyset, deres Tæthed eller Beskaffenheden af de Stoffer, de indeholde. Naar de opløses, efterlade de ofte en svovlet Lugt og ledsages da undertiden af en stærk Larm, som naar mange tunge Vogue kjøre over en Steen- bro, eller som et stærkt Vandfald, eller Brændingens Brusen imod Kysten. Skypompernes Størrelse, Hastigheden, hvormed de