Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Knglclyn. 283 hvirvle sig rundt, saavelsom den Hurtighed, hvormed de stride frem, er naturligviis meget forfljellig efter den Kraft, der har sat dem i Bevægelse. Nogle ere meget uskyldige og kunne neppe trække selv lette Gjenstande op til sig, medens andre kunne bedække en Kreds af over 100 Fods Gjennemsnit paa Jorden og med betydelig Kraft trække Gjenstande op. Gaaer en saadan frem over Havet, da seer man Vandet koge og bølge sig omkring den og som Regn slynges op i Hvirvelvinden; gaaer den frem over Landet, da anretter den mangfoldige ødelæggelser, hvorom man ofte hører fra forskjellige Egne. Straatage løftes af og rives i Stumper, Høstakke trækkes bort fra Marken, Fjer- kreatur løftes op i Skyen o.s. v. En Skhpompe skal engang fra en Blegeplads have optaget et Stykke Lærred, sammen- rullet dette om en Bjælke og løftet den hele Masse, hvis Vægt var over 500 Pund, over Taget paa el 40 Fod høit Huus og kastet det ned i en Afstand af 150 Fod herfra. I Vestindien skal en Skhpompe engang have løftet flere Stænger, store Stykker Tømmer og endelig et lille Trcehuus op til sig, hvilket sidste den satte ned igjen paa Jorden 40 Fod derfra; 3 Negere bleve dræbte af de nedfaldende Bjælker. Om saadanne Tildragelser haves mange Beret- ninger. Skhpompens Bevægelse langs Jorden er ofte meget uregelmæssig; undertiden strider den frem med en Hastighed as indtil 6 a 8 Mile i Timen, undertiden gaaer den meget langsomt, ja kan endogsaa i nogen Tid staae ganske stille. Dette beroer paa Vindens Kraft, hvormed den følger. Endnu et elektrisk Phcenomen, som viser sig i Atmo- sphceren, bør omtales, nemlig de store elektriske Ildkugler, der have faaet Navnet Kugle lyn. De see ud omtrent som Maanen, naar den staaer op i fugtig Lnst, stor og rød, bevæge sig temmelig langsomt, ja kunne endogsaa standse