Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

322 Regler for Vejrforandringer. mometer op og ned, da er der Uro i Veiret, som vel for- bedres ved det stigende og forværres ved det faldende Ba- rometer, men knn for snart at forandre sig igjen; først, naar Instrumenterne blive rolige, kan det samme ventes om Veiret. Imellem Barometeret og Thermometeret er der som oftest, navnlig om Vinteren, en Vexelvirkning, saaledes at det ene falder, naar det andet stiger, og omvendt. Naar Vinden i nogen Tid har holdt sig Nordost eller østlig, d. e. naar den kolde Luftstrøm, som gaaer fra Polen imod ZEqvator, er fremherskende, da staaer Barometeret hpit, og Psychrometeret viser tør Luft; Himlen er klar, Stjer- nerne funkle, og Solen gaaer ned i en klar, rødlig Luft uden Skyer. Om Vinteren er det da koldt, Jordens Varme straaler bort om Natten, og Blæsten er skarp og bidende; om Sommeren er Dagen smuk, ofte meget varm, Solen brændende og Jordbunden hed, Natten derimod er kølig, og Duggen falder stærkt i den afkølede Luft. Har Vinden kort forinden været vestlig, og er der endnu Dampe i Luf- ten, da falde disse ned som fiin Regn eller, om Vinteren, som fiin Snee, selv om Thermometeret staaer over Fryse- punktet. Begynder nu Barometeret at falde, Thermometeret at stige og Psychrometeret at angive en Forøgelse af Fagligheden i Luften, da er den sydlige Vind, den varme Luftstrømning fra SEqvator, i Anmarche, og vi ville snart see Vinden begynde at dreie af imod Syd. Forandringerne i Luftens Udseende ville vise sig samtidig med Barometerets Falden og maaskee gaae forud for denne, idet de ere en Følge af den lettere Lufts Indstrømning høit oppe i Atmosphæren. Der vil vise sig hpitsvævende, fine, hvide Skher, der danne lange Striber, ofte fra den ene Side af Horizonten til den