Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Regler for Vejrforandringer. 323 anden i den Retning, som den nye Vind vil antage, altsaa fra Syd eller Sydvest imod Nord, og hvis Bevægelse er meget langsom. Det er denne Skyformation, som Søfol- kene kalde „Bindhornet", og som viser, fra hvilken Retning Vinden vil komme. Saalænge disse Skyer, hvis Høide kan være over 20000 Fod, hænge uden væsentlig at for- andre Udseende, vil det nye Veirlig ikke endnu indtræde; men fortætte de sig til et Slør, gjennem hvilket Solen eller Stjernerne blive blege og svage, da rykker Veiret nærmere. Luftens Fugtighed forøges, hvilket giver sig tilkjende paa mange Maader: Saltet i Kjskkenet bliver fugtigt, Stenene belægge sig med Dug, Dampen fra Locomotivet holder sig i længere Tid, inden den forsvinder, og mere. Ofte blæser den herskende Ostenvind kun om Morgenem, og op- hprer midt paa Dagen; de store, hvide Klodeskyer, som dannes i Lpbet af Dagen, ophobe sig til store Bjerge og ' fortættes henimod Aften, saaledes at der endogsaa kan falde Regn. Paa flere Planter og Dyr mærkes Nærheden af den varme og fugtige Luftstrøm; Søfuglene syge ind under Land, Bierne søge deres Lade, Svalerne flyve lavt og uroligt, Fjerkreaturene blive urolige, Hanen galer hyppig, Jnsecterne stikke, Dyrene brøle uroligt o. s. v. Det kan nu vel hænde, at den varme Strøm, som har nærmet sig, igjen trækker bort, hvorfor Barometeret atter vil stige og Fugtigheden aftage; det kan ligeledes hænde, at Strømmen kommer saa hurtig, at den kun i ganske kort Tid har været bebndet, og den vil da i Reglen blive saa- meget heftigere; men hyppigst skeer det, at den kommer paa en saadan Maade, at man ved en nogenlunde opmærksom Iagttagelse har kunnet forudsee det. Naar den sydlige eller sydvestlige Vind, den varme Luftstrøm, er trængt igjennem, da vil den, dersom den ikke 21*