Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.
Forfatter: J.C. Tuxen
År: 1867
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
UDK: 55151
Med mange i Texten indtrykte Afbildninger og flere Kaart.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Optagelse af Straalevarmen.
Mængde Straaler er, som vil blive opfanget. Antages
Linierne at være de fra Ovnen udgaaende Straaler og ab
en Plade, som opfanger disse, da ville samtlige paa Figuren
viste Straaler blive trufne af Tavlen; heldes denne derefter
til Siden, indtil den f. Ex. ittdtager Stillingen tLd, da vil
den kun blive trussen af det Bundt Straaler, der ligger
imellem d og e, medens alle Straalerne imellem a og e
gaae oveufor Pladen. Heraf følger, at, jo mere lodret
Pladen stilles imod Ovuen, des flere Varmestraaler vil den
opfange, og, jo mere skraat man stiller den, desto mindre
vil det Bundt Straaler være, af hvilke den rammes.
De Varmestraaler, som støde an imod Pladen, ville
nu, som anført, deels trænge iild i denne, deels kastes til-
bage, og det beroer paa Pladens større eller mindre Evne
til at modtage Straalevarmen, hvor stor en Deel af disse
der trænger ind, og hvor stor en Deel der kastes tilbage;
og dette beroer tillige paa Stillingen imod Varmekilden,
idet lodret faldende Straaler have større Tilbøjelighed til
at trænge ind i Gjenstanden end de, der falde skraat. Der
vil saaledes være en dobbelt Grund til, at Pladen, naar
den staaer lodret imod Ovnen, opfanger den største Mængde
Straaler, og at disses Masse bliver mindre, jo mere man
helder Pladen. Denne Betragtning er af stor Betydning
for Klimaterne paa Jorden, hvilket senere flal blive viist.
Af de Varmestraaler, som trænge ind i Pladen, bliver, som
anført, en Deel absorberet af denne, medens Resten passerer
igjennem uden at afgive nogen Varme, og det beroer paa
Gjenstandens Beskaffenhed, hvor stor en Deel der absor-
beres, og hvormegen Varme der træder ud Paa den mod-
satte Side. Et Legemes Gjenuemtrængelighed for Varmen
beroer ikke paa dets Gjennemsigtighed, thi der er mange
Exempler paa mørke Legemer, som let gjennemtrænges af