Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Optagelse af Straalevarmen. Mængde Straaler er, som vil blive opfanget. Antages Linierne at være de fra Ovnen udgaaende Straaler og ab en Plade, som opfanger disse, da ville samtlige paa Figuren viste Straaler blive trufne af Tavlen; heldes denne derefter til Siden, indtil den f. Ex. ittdtager Stillingen tLd, da vil den kun blive trussen af det Bundt Straaler, der ligger imellem d og e, medens alle Straalerne imellem a og e gaae oveufor Pladen. Heraf følger, at, jo mere lodret Pladen stilles imod Ovuen, des flere Varmestraaler vil den opfange, og, jo mere skraat man stiller den, desto mindre vil det Bundt Straaler være, af hvilke den rammes. De Varmestraaler, som støde an imod Pladen, ville nu, som anført, deels trænge iild i denne, deels kastes til- bage, og det beroer paa Pladens større eller mindre Evne til at modtage Straalevarmen, hvor stor en Deel af disse der trænger ind, og hvor stor en Deel der kastes tilbage; og dette beroer tillige paa Stillingen imod Varmekilden, idet lodret faldende Straaler have større Tilbøjelighed til at trænge ind i Gjenstanden end de, der falde skraat. Der vil saaledes være en dobbelt Grund til, at Pladen, naar den staaer lodret imod Ovnen, opfanger den største Mængde Straaler, og at disses Masse bliver mindre, jo mere man helder Pladen. Denne Betragtning er af stor Betydning for Klimaterne paa Jorden, hvilket senere flal blive viist. Af de Varmestraaler, som trænge ind i Pladen, bliver, som anført, en Deel absorberet af denne, medens Resten passerer igjennem uden at afgive nogen Varme, og det beroer paa Gjenstandens Beskaffenhed, hvor stor en Deel der absor- beres, og hvormegen Varme der træder ud Paa den mod- satte Side. Et Legemes Gjenuemtrængelighed for Varmen beroer ikke paa dets Gjennemsigtighed, thi der er mange Exempler paa mørke Legemer, som let gjennemtrænges af