Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Hindringer imod Straalevarmen. 49 Varmen, uden at optage denne, medens ligeledes mange gjennemsigtige Legemer, som lade Lyset passere igjeunem, standse og absorbere Varmen. Man maa imidlertid ikke betragte det, som om det er en vis Mængde Varmestraaler, der passerer igjeunem Gjenstauden, medens andre absorberes; thi dette modsiges af forskjellige Experimenter. Det er langt rime- ligere at antage, at, ligesom Lhsstraalerne ere sammensatte af forskjellige Farver, der tilsammen danne det hvide Lys, og som ved forskjellige Midler, saasom ved at lade Lhs- straalen trænge igjeunem et gjennemsigtigt eller gjeuuem- flinnende Legeme, kunne stilles ad, saaledes bestaae ogsaa Varmestraalerne af flere Dele eller Farver, af hvilke nogle trænge igjeunem, medens andre absorberes. Man har nemlig iagttaget, at, naar man lader et Bundt Vannestraaler trænge igjennem en Plade af et eller andet Stof, da vil en Deel af Varmen, f. Ex. gaae igjennem uden at absorberes- men, lader man nn disse Varmestraaler passere igjennem en anden Plade af samme Stof, da gaae de næsten alle igjeunem denne. Den atmosphceriske Luft er meget let gjennemlrcengelig for Straalevarmen, den absorberer kun en ringe Deel Varme af Straalerne, og heri ligger Grunden til, at Luften imellem Ovnen og Pladen i vort ovenfor valgte Exempel vedblev at være kold, saaledes at Ovnen kunde kaste sin hele Straale- varme imod Pladen. Den større eller mindre Lethed, hvor- med Udstraalittgen foregaaer, beroer iøvrigt for en stor Deel paa de ydre Omstændigheder, paa Legemets Omgivelser, og da især paa Beskaffenheden af den Luft, hvoraf det er om- sluttet. Jo mere frit Gjenstauden ligger, jo lettere og torrere Luften er, desto stærkere er ogsaa Udstraalingen, ja, hvor denne ingen Hindring møder, der er ogsaa dens Virk- 4