Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Ligevægt i Varmen. 51 nemlig ikke saameget af Solens Straalevarnie som denne, og om Vinteren udstraaler den lyse Klædning ikke saamegen Barme som den mørke og holder derved Legemet mere varmt. Den hvide Snee holder Ageren varm, medens om Som- meren den mørke Ager med større Lethed modtager Solens Varme, end den vilde, om den var hvid. Solens Straaler trænge igjennem Atmosphæren, næsten uden at absorberes as denne, hvorimod de opvarme Jorden selv, og i et Bærelse eller en Bcistbænk, der vende imod Solen, træilge Straa- lerme iud, opvarme de deriværeilde Gjenstande, hvis Ud- ftraaling er svagere og af anden Art, saa at Varmen holdes tilbage i det indesluttede Rum. Planter stilles i Espalier opad Ncure, der vende imod Solen, for at de kunne mod- tage Straalevarmen fra Muren og Solens herfra tilbage- kastede Varme. En betydningsfuld Egenskab ved Varmeu er, at den søger at fordele sig ligelig over alle Gjeustande, Stoffer, Vædskcr og Luftarter, der staae i Beroriug med hmandeu og befinde sig under ligestort Lufttryk. Varmeu passerer, saavel ved Ledning som ved Udstraaling, fra de varmere over i de koldere Legemer, indtil de alle have naaet ligestor temperatur, da Virkuiugen ophører. Varmen synes derfor ikke at forsvinde; den kan gaae over til cmdre Steder, gaae over under andre Former, skjule sig paa en eller andeu Maade, men kan dog betragtes som værende tilstede, idet deu igjennem ckeiniske, mechauiske eller andre Processer kan staffes tilveie. Det synes langt rimeligere at antage, at Barmen — ligesom Magnetismen i Jernet — er Noget, søm er tilstede i enhver Gjenstand, men kun ved eu ydre Paavirkning bliver levendegjort, bragt til at fungere og at vise fin Virksomhed. Hvorledes skulde mau ellers kunne