Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

52 Bunden Varme. forklare sig, at man f. Ex. alene ved Friktion, ved at gnide to Stykker Trce imod hinanden, ved at stryge en Frictions- svovlstik o. m., kan frembringe Varme og Ild? Det er viist, at alle Legemer, ved at optage Varme, udvide sig; naar Legemerne igjen sammentrykkes, da bryder ogsaa Var- men ud. Luft kan sammentrykkes, til den bliver saa varm, at et Stykke Fhrsvamp kan tændes deri; et Stykke koldt Metal bliver varmt ved at bankes paa med en Hammer; Jordens Indre har en meget hot Temperatur, fremkaldt ved det store Tryk, som hviler derpaa, og saaledes fremdeles i mangfoldige Tilfælde. Disse Betragtninger føre ganske naturlig Tanken hen paa en i Naturen tilstedeværende Varme, der knn stjelner sig fra den tidligere omtalte Varme derved, at den holdes skjult eller bunden, saaledes at dens Virkninger ikke foles, at den altsaa ikke kan eftervises ved Thermometerets Hjælp. Man kalder den latent eller bunden Varme, og den vil uden Vanskelighed kunne eftervises, navnlig ved et Legemes Overgang fra en af sine Former til en anden, det vil sige sra fast til draabeflydende, eller fra draabeflydende til luft- formig eller vies versa. Det Legeme, hvormed vi i det Følgende komme til at beskjæftige os mest i dets forskjellige Former, og som vi derfor skulle omtale noget nærmere i Henseende til Varmeu, er Vandet, der viser sig enten som Jis (Snee, Hagl, Rum), eller som Vand (Regn, Taage, Skyer, Em), eller som usynlige, luftformige Vanddampe. Sættes en Kjedel med Vand over Ilden, og anbringes et Thermometer t Bandet, da vil man see Dhermometeret stige, altsaa Vandets Temperatur forøges, medens der op- stiger Vanddampe fra Overfladen i Luften ovenover. Saa- lcenge Ilden vedligeholdes, vedbliver Thermometeret at stige,