Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Vandets Fordampning. 53 medens flere og flere Vanddampe stige op foroven. Naar Thermometeret er steget til 100°, da danne Vanddampene sig overalt i Vandmassen, dog navnlig ved Bunden, stige op i Bobler og forlade Kjedelen ligesom de foregaaende Vanddampe, men fra nu af vedbliver Thermometeret at vise 100°, om vi end fyre nok saa stærkt under Kjedelen, og undersøges Temperaturen af Dampene ovenover Vandet, da holde bisse ogsaa kun 100°. Al den Varme, som under Kogningen tildeles Vandet fra Ilden, gaaer derfor over i Dampene, hvor den bindes saaledes, at Thermometeret ikke kan fole den. Ilden afgiver sin Barme til Vandet, og fra dette optage Dampene» netop saamegen Varme, som er fornøden for Overgailgen til Dampform, og som Vandet, der kun kan stige til 100°, ikke mere kan holde paa; var dette ikke Tilfældet, da vilde alt Vandet, efterat være op- varmet til 100°, pludselig gaae over i Dampform. Bandet gaaer imidlertid, som allerede anført, over i Dampform, førend det er naaet til saa hyl en Temperatur som 100°; ja alt Vand, ved enhver Temperatnr, selv Jis og Snee fordamper, men kun fra Overfladen, medens det kogende Bands Fordampning foregaaer igjennem hele Massen. Den Hurtighed, hvormed Fordampningen i det Hele taget foregaaer, beroer deels paa Vandets Temperatur, idet det varme Vaud fordamper lettere end det kolde, deels paa Temperaturen og Tørheden af Lnften, idet varm og tør Luft befordrer Fordampningen, medens kold og fngtig Luft hemmer den'); men hvadenten Fordampningen foregaaer ved hot eller lav Temperatur, bliver Varmen bunden, og, er ) Ogsaa lufttrykket har en væsentlig Jndslydelse paa Fordampningen jo mindre det er, desto hurtigere fordamper ogsaa Vædsken.