Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

56 Frigjort Varme. til 79°, og dette er Maalet for den Narme, som Vandet holder bunden. Naar Vanddampene fortættes til Vand, (Taage, Regn, Dug, Em), eller naar dette fryser til Ils (Suee, Hagl, Rum), da bliver deu buudue Varme igjen fri og udbreder sig til de omgivende Gjenstande. Naar f. Ex. koldt Vand ledes ind i et Rum, som er opfyldt (mættet) med Vanddampe, hvis Temperatur er 100°, da vil en Deel as disse fortættes til Vand, der blander sig med det tilførte Vand, hvis Tempe- ratur stiger, idet det modtager Dampenes nu frigjorte, tid- ligere bundne Varme. Stiger Vandets Temperatur til 100°, da vil Fortætningen ophøre. Var Dampenes Temperatur over 100° — med en til 100° svarende Spændkraft — da Vandet indlededes, da ville de først afgive den overskydende Varme til Vandet, inden For- tætningen begynder. Det kan undertiden hænde, at Vand, som udsættes for Frost, men som staaer fuld- kommen stille, idet ingen Træk eller Luftning kruser dets Overflade, naaer en Temperatur, der er flere Grader under Frhsepunctet; gives der til dette Vand en ubetydelig Ryst- ning, da vil der hurtig danne sig en Jisskorpe paa dets Overflade, og den ved Frysningen frigjorte, tidligere bundne Varme vil opvarme den øvrige Deel af Vandet til 0°. Naar Vandets Temperatur ved indtrcedende Frostvejr synker ned til 0°, da begynder der at danne sig Jis paa Over- fladen; den ved Frysningen frigjorte Varme.forplantes til det underliggende Vand, som vedbliver at holde 0°, fljøndt det afgiver Varme til den kolde Luft; ny Jis danner sig under det første Lag, afgiver Varme til Vandet og til Luften, og saaledes vil Isens Tykkelse gradviis tiltage ned- efter. Blev der ikke Varme fri, medens Frysningen fore-