Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Bunden Varme i Nand. 55 Den Varmemængde, som ved Vandets Fordampning bliver bimden og sviilder bort for Iagttagelsen, er meget betydelig, idet den ikke udgjor mindre end 5^ Gange den Varmemængde, som behøves for at bringe Vandets Tempe- ratur op fra Frysepunctet til Kogepunctet. Saaledes vil der f. Ex. for at fordampe 100 Potter kogende Vand be- høves 5^ Gange det Qvantum Varme, som er forbrugt til at bringe de samme 100 Potter fra 0° til 100° Varme, eller, for at opløse 100 Potter Vand, der holde 0°, i Damp- form, behøves ligesaamegeu Varme, som for at bringe 636 Potter Vaud, der ligeledes holde 0°, til at koge. Der indeholdes saaledes i Vanddampene en betydelig Mængde Varme i buuden Tilstand- Naar Vandet gaaer over fra den faste til den flydende Form, d. e. fra Jis eller Snee til Vand, da consumeres ligeledes megen Varme, skjøudt langtfra saamegen som ved Overgangen fra den flydende til den luftformige Tilstand. Naar Band, sammenblandet med Snee, heilsættes i en Kjedel over Ilden, og et Thermometer anbringes i Blan- dingen, da vil Thermometeret vise paa Nul eller Frhsepnnctet. Efterhaanden som Varmen tvinges ind i Vandet, vil der stnelte mere og mere af Sneen; men Thermometeret vil vedblive at vise Nnl. Ved Sneens Smeltning bliver altsaa Varme bunden, og det hertil fornødne Qvantum uddrages as Vandet ligesaa hurtigt, som dette modtager det fra Ilden. Først, naar al Sneen er smeltet, begynder Thermometeret at stige. Den Varmemængde, som medgaaer for at smelte et vist Qvantum, f. Ex. et Pund, Iis, hvis Temperatur er 0°, er ligesaastor som den Varmemængde, der udfordres til at opvarme det saknme Qvantum (et Pund) Vaud fra 0°