Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

72 Solstraalerne i Atmosphceren. Vei at tilbagelægge igjennem Atmosphæren for at naae til a. Lægges der endvidere Mærke til, at Luftens Tæthed er større og større, jo nærmere den ligger ved Jorden — saaledes at Atmosphæren kan betragtes som sammensat af concentriske Lag, af hvilke de nærmest Jorden ere de tætteste — saa vil det ikke være vanskeligt at see, at det netop er igjennem de nederste, tætteste Lag, at Vejlængden for Solstraalerne forlænges. Er det derfor end kun en ringe Deel af Solens Lhs og Varme, der absorberes i Atmosphæren der, hvor Straalerne falde lodret, saa kan denne Absorption dog blive meget følelig der, hvor Straalerne falde meget skraat. Naar Solen staaer op om Morgenen eller gaaer ned om Aftenen, da kunne vi see paa den, selv igjennem klar Luft, uden at dette angriber vort Me, og Straalevarmen vil neppe kunne føles, saa meget har Luften svækket Solstraalernes Lhs og Varme; staaer Solen derimod hvil paa Himlen, da have baade Lyset og Varmen en ganske anden Kraft. Der bliver saaledes en betydelig Forskjel imellem den Mængde Varme, som tildeles en eller anden Strækning paa Jordeil, efter den Stilling, Solen indtager, og det kan siges, at Grunden hertil er en tredobbelt. For det Forste den allerede nævnte Omstændighed, at Solstraalerne maae passere igjennem en kortere eller længere Strækning af Atmosphæren, for det Andet opfanger det Sted, hvor Sol- straalerile falde lodret, flere af disse, ettd det Sted gjor, hvor Straalerile falde skraat; vælge vi f. Ex. en Mark, over hvilken Solen staaer lodret, og en anden ligesaa stor Mark, paa et andet Sted paa Jorden, hvor delt staaer lavt paa Himlen, da have vi jo paa Figureil Side 47 seet, at den første Mark vil opfange lailgt flere Straaler end den sidste, og altsaa modtage en større Mængde Barme. Den tredie Aarsag til Varmeils ulige Fordeling er den Omstændighed,