Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Opfangning as Solstraalerne. 73 at, jo mere lodret Solstraalerne falde imod en Gjenstaud, desto lettere trænge de ind i og absorberes af denne. Heraf vil altsaa allerede sees, at Solens Varme maa strømme ud med eu langt større Kraft imod de Sleder, der ligge under Jordens ZEqvator, hvor Straalerne om Middagen falde lodret ned, end imod dem, der ligge fjernt fra IEqvator, høiere imod Polerne, hvor Solstraalerne endogsaa om Middagen falde flraat. Ved denne Betragtning see vi bort fra Ujævnhederne paa Jordens Overflade, thi disse have for denne kun en local Betydning. Det er bekjendt nok, at s. Ex. det flraae Tag paa et Huns, naar det vender lige imod Solen, bliver stærkere opvarmet end dets Omgivelser, saaledes at om For- aaret Sneen paa dette kan smelte, selv om Luftens Tempera- tur er under Nul. Solens Straaler ville jo nemlig falde mere lodret imod Taget end imod Marken, Taget vil op- fange og absorbere mere Varme end en horizontal Flade, Sneen vil smelte; og det kan da hænde sig, at, naar Vandet glider ned over Taget, det ved Underkanten træffer Skygge eller lavere Temperatur, saa at det fryser til Jistappe. At Sneen smelter paa Taget, at Bakker eller andre Skraanin- ger, som vende imod Solen, blive opvarmede, har imid- lertid ikke nogen Betydning for den hele Egn, der ved Soleils lave Stillmg kun modtager en forholdsviis ringe Deel Varme, og, blive enkelte Steder mere opvarmede, end de flade Marker, saa er der til Gjengjæld andre, som blive det mindre. I Bjerglande katt Forskjellen være meget stor; Sommeren indtræder tidlig, og Varmen stiger hpit paa de Skraanittger, der vettde imod Solen, medens det paa de modsatte Skraaninger kan være koldt. Vi ville nu see, hvorledes Jordens Opvarmning ved Solen foregaaer. Om Morgenen, naar Solett staaer op,