Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.
Forfatter: J.C. Tuxen
År: 1867
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
UDK: 55151
Med mange i Texten indtrykte Afbildninger og flere Kaart.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
74 Daglig Opvarmning ved Solen.
begynder Opvarmningen. Allerede uogen Tid, for delt træder
frem over Horizonten, har den bebudet sit Komme ved at
oplyse Atmosphæren over vore Hoveder, idet Soleus Straaler
naae denne, for de kuune række ned til os, ligesom Bjerge-
nes Top beskiunes af Soleus Lys, før dette kommer ned i
Dalene. Reflexen fra Atmosphæren, forst fra dennes øverste,
tynde Lag, derefter fra tættere og tættere Lag nedefter, falder
ued til os paa Jorden, og Dagen vaagner lidt ester lidt
igjenilem Tusmørket, der bestandig bliver lysere, iudtil den
store, rode Klode selv træder frem. Nogen tiltagende Varme
mærke vi derimod ikke under Tusmørket, den kommer først
med Solen selv. Naar Solstraalerne naae til Jordover-
fladen, hvor vi staae, begynder Jorden at absorbere deres
Varme, at opvarmes, og efterhaanden, som Solen stiger,
optages mere og mere Varme. Lidt efter Lidt trænger denne
Varme ned i Jorden selv, og det beroer nu paa dennes
Beskaffenhed, hvor hurtigt Indtrængningen foregaaer, og hvor
langt den naaer. I den stellede Jordbund gaaer det lang-
somt, i Muldjorden hurtigere; Skov og Mark stjelue sig
fra Sand og Hede o. s. v.; men den største Forskjel finde
vi dog imellem Land og Sø. Laildet absorberer næsten
overalt Solstraalerne lige i sin Overflade, og kun ved Led-
ning forplanter Varmen sig nedefter, medens Straalerne
trænge langt ned i det temmelig gjennemsigtige Vand og
fordele deres Varme i dette til en større Dybde. De Luft-
lag, som hvile paa Jorden, blive opvarmede ved Berøringen
med denne, udvide sig derved noget, saa at de blive lettere,
stige et Stykke op i Lnften og give Plads for den koldere,
tungere Luft, som nu synker ned, opvarmes, stiger op, og
saaledes fremdeles. Paa denne Maade blive altsaa Jorden
og Luften opvarmede, og lige ved Jordoverfladen, som er