Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

 74 Daglig Opvarmning ved Solen. begynder Opvarmningen. Allerede uogen Tid, for delt træder frem over Horizonten, har den bebudet sit Komme ved at oplyse Atmosphæren over vore Hoveder, idet Soleus Straaler naae denne, for de kuune række ned til os, ligesom Bjerge- nes Top beskiunes af Soleus Lys, før dette kommer ned i Dalene. Reflexen fra Atmosphæren, forst fra dennes øverste, tynde Lag, derefter fra tættere og tættere Lag nedefter, falder ued til os paa Jorden, og Dagen vaagner lidt ester lidt igjenilem Tusmørket, der bestandig bliver lysere, iudtil den store, rode Klode selv træder frem. Nogen tiltagende Varme mærke vi derimod ikke under Tusmørket, den kommer først med Solen selv. Naar Solstraalerne naae til Jordover- fladen, hvor vi staae, begynder Jorden at absorbere deres Varme, at opvarmes, og efterhaanden, som Solen stiger, optages mere og mere Varme. Lidt efter Lidt trænger denne Varme ned i Jorden selv, og det beroer nu paa dennes Beskaffenhed, hvor hurtigt Indtrængningen foregaaer, og hvor langt den naaer. I den stellede Jordbund gaaer det lang- somt, i Muldjorden hurtigere; Skov og Mark stjelue sig fra Sand og Hede o. s. v.; men den største Forskjel finde vi dog imellem Land og Sø. Laildet absorberer næsten overalt Solstraalerne lige i sin Overflade, og kun ved Led- ning forplanter Varmen sig nedefter, medens Straalerne trænge langt ned i det temmelig gjennemsigtige Vand og fordele deres Varme i dette til en større Dybde. De Luft- lag, som hvile paa Jorden, blive opvarmede ved Berøringen med denne, udvide sig derved noget, saa at de blive lettere, stige et Stykke op i Lnften og give Plads for den koldere, tungere Luft, som nu synker ned, opvarmes, stiger op, og saaledes fremdeles. Paa denne Maade blive altsaa Jorden og Luften opvarmede, og lige ved Jordoverfladen, som er