Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

WLMWMWWWLLMM^L?'<L. -- -W - 80 Aarstiderne. vil dog Solens større Høide om Middagen bevirke, at Jorden bliver mere og mere opvarmet. Paa denne Tid af Aaret have vi den mærkelige Kamp imellem den varme Sol og den kolde Jord; Solen „stikker", dens directe Indflydelse er meget stor, Isen og Sneen smelte, hvor den kaster sine Straaler; men i Skyggen er det koldt, Varmen trænger ikke langt ned i Jorden, straaler hurtig bort om Natten og afløses af Frosten. Efterhaanden, som Dagene stride frem, og Solen stiger høiere paa Himlen, trænger Varmen længere og længere ned i Jorden og i Havet, bliver fastholdt hev og faaer om Natten ikke Tid til at straale bort, inden Solen igjen kommer paa Himlen og tildeler ny Varme. Saaledes bliver det ved, saalcenge Dagene tiltage, og saa- ledes maa det blilH ved, endogsaa nogen Tid efter den længste Dag. Varmen trænger jo kun gradeviis ned i Jor- den, og i den første Tid ester den længste Dag aftage Dagene og Solens Middagshøide kun langsomt, saa at Jorden endnu kan vedblive at indtage forøget Varme fra Solen; men efter Forløbet af en Maauedstid, ved Slut- ningen af Juli eller Begyndelsen af August, da vil den Varmemængde, som Solen meddeler, være saaledes aftaget, at der kommer Ligevægt imellem denne og Jordens Varme, saa at Jorden ikke kan modtage mere, men begynder at af- køles; Afkølingen faaer Overhaand og fortsættes til den koldeste Dag. Paa den Tid er Kampen imellem Solen og Jorden heelt forskjellig fra, hvad den var om Foraaret; Jorden er varm. Nætterne milde under Udstraalingen, og Solen stikker ikke saaledes, som om Foraaret. Den varmeste Tid paa Aaret indtræffer altsaa noget efter den længste Dag, ligesom den varmeste Tid paa Dagen indtræffer noget efter Middag, Alt som Følge af den gradevise Opvarmning; og ligesom der er stor Forskjel paa