Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Aarstiderne. 79 dette Sted paa Jorden. Nn ere, ved Solens aarlige Be- vægelse, Forholdene netop saaledes, at, naar Dagene blive længere, da bliver ogsaa Solens Høide om Middagen større; disse to ere Fnnctioner af hinanden, med. lange Dage følger en stor Middagshøide af Solen og med korte Dage en lille Middagshside. Forskjellen kan være meget betydelig; saa- ledes opnaaer Solen paa den korteste Dag i Kjobenhavn knn en Høide af 11°, medens den paa den længste Dag opnaaer en Høide af 58°, eller 47° mere, og disse 47° — Afstanden imellem Vendekredseile — er overalt i de tempe- rerede Zoner Forfkjellett imellem Soletts mindste og største Middagshøide paa den korteste og den længste Dag. Da Afstanden fra Horizouten til det lodrette Puuct over vore Hoveder er 90°, bliver deuue Forskjel aktsaa mere eud Halv- delen heraf. Vi ville nu see, hvorledes Forandringerne i Varmen for et bestemt Sted i Løbet af Aaret foregaae, eller hvor- ledes de forskjellige Aarstider fremstaae. Begynde vi med den korteste Dag, da kan det antages, at der i Jordens øverste Skal endriu fittdes nogen Varme, som i Løbet af den foregaaeude Sommer er absorberet; men, da Nætterue ere længere eud Dagene, og da Soleu om Dageu kun op- naaer en ringe Høide over Horizouteu, saa vil der om Natten udstraale mere Varme, end der om Dagen absorberes, og Jorden bliver fremdeles for hver Dag koldere. Hen i Januar Maaued begynder Solen at komme høiere paa Himlen og Dagene at længes; Absorptionen bliver derved større, Udstraalingen mindre, og der vil komme et Tidspunct, da disse holde hinanden i Ligevægt, eller da vi have deu koldeste Dag, hvilket indtræffer i Slutuiugen af Jauuar eller Beghttdelseil af Februar. Nu faaer Absorptioueu Overhaaud, og, skjøudt Rætterue euduu ere uoget læugere eud Dageue,