Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

78 Opvarmning gjennem Aaret. stærkt, men fra nu af foregaaer dette langsommere og lang- sommere, og den 21de Juni have vi Solhverv, den længste Dag paa den nordlige Halvkugle; i Danmark er Dagen da 17 Timer lang, Natten 7 Timer. Nu begynde Dagene.at aftage i Længde med en tiltagende Hurtighed, og den 23de September have vi igjen Jævndøgn med Ugelang Dag og Nat overalt paa Jorden. Dagene aftage fremdeles med mindre og mindre Hurtighed indtil den 2lde December, da det paauy er Solhverv, korteste Dag paa den nordlige Halvkugle. I Tiden fra den 21de Marts til 23de September, da Dagene her paa Jordens nordlige Halvkugle ere længere end Nætterue, skulde Jorden hos os, efter det Anførte, altsaa for hver Dag blive mere og mere opvarmet, medens den paa den øvrige Deel af Aaret bestandig blev mere og mere afkølet. Dette er imidlertid ikke Tilfældet; den varmeste Dag falder ikke i Slutningen af September, men i Slut- ningen af Juli eller Begyndelsen af August, og dette hid- rører fra, at Forholdet imellem Dageus og Nattens Længde ikke er den eneste Aarsag til den større eller mindre Varme- mængde, som tildeles hvert eukelt Sted. Solens Høide har ligeledes sin store Indflydelse. Om Middagen, naar Klokken er 12, staaer Solen hoiest paa Himlen, men denne Høide er ikke den samme for hver Dag i Aaret. Det er ovenfor viist, at Dagens Varme tiltager, efterhaanden som Solen stiger, at den er størst en Time eller to, efterat Solen er passeret Meridianen, og at den da igjen begynder at aftage; men, naar dette sammenholdes med, hvad der er anført om Indflydelsen af Solens større eller mindre Høide paa Op- varmningen af en Strækning paa Jorden, saa vil det blive indlysende, at, jo større den Høide er, som Solett opnaaer om Middagett, desto større Varmemængde maa den tildele