Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Korte og lange Dage. 77 at jo længere Dagen er i Forhold til Natten, desto større maa den Varmemængde være, som Jorden optager. Er Natten længere end Dagen, saa er det rimeligt, at Jorden i Nattens Lob ikke alene afgiver al den Varme, den om Dagen har modtaget, men endnu mere end dette Qvautnm- og er Dagen længere end Natten, da er det ogsaa rimeligt, at Jorden i Nattens Lob ikke afgiver saamegen Varme, som den har modtaget om Dagen. I første Tilfælde maa altsaa Jorden Dag for Dag blive koldere, i sidste Tilfælde maa den blive varmere. Solen gaaer i sit aarlige Løb op og tted forbi Jordens ZEqvator, ligemeget til begge Sider. Den 21—22de Marts passerer den Linien paa sin Vandring imod Rord, vedbliver at gaae i denne Retning, til den standser ved en Bredeparallel paa 23^° nordlig Brede — Krebsens Bendekreds — den 21—22de Juni, og begynder da sin Tilbagegang. Den 22—23de September passerer den igjell Linieu, gaaer videre mod Syd, standser den 21—22de December over Brede- parallelen paa 23^° sydlig Brede — Steenbukkens Vende- kreds — og begynder da igjen at gaae frem imod Nord. Ligesom Solens Høideforandring, som oveilfor anført, var hurtigst Morgen og Aften, langsomst om Middagen, saaledes er ogsaa dcilne aarlige Bevægelse af Solett hurtigst paa de Tider, da den passerer Linien, og langsomst, uaar den er i Nærheden af Vendekredsene. Naar Solen staaer over den sydlige, Steenbukkens, Vendekreds, have vi paa den nordlige Halvkugle deu korteste Dag og deu længste Nat; i Daumark er Dagen da kuu 7 Timer lang. Natten derimod 17 Timer. Naar Solett bevæger sig imod Nord, tiltager Dagetts Længde, først langsomt, derilæst hlirtigere. Dell 21de Marts er det Jævndøgn, Dag og Nat ere da ligelemge overalt paa Jorden, eller hver 12 Timer. Dagene tiltage paa deime Tid meget