Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Jordens egen Varme. 87 glødende Aske, Steen og Lava op over Jorden, og det med en Kraft, der tyder paa et, sandsynligviis ved Varmen frem- kaldt betydeligt Tryk i de store Dybder. Den underjordiske Torden, Iordskjælv, som høres igjennem store Strækninger og ofte staaer i Forbindelse med fjerile Vulcauudbrttd; Landenes Hævttittg og Sættkilittg, der isærdeleshed bemærkes lemgsined Kysterne; nye Vers Fremkomst og Forsvinden, Alt dette tyder paa ett i Jordens Skjod herskende Virksomhed, der har sit Udspring fra Varmen. Directe findes denne i de dybe Gruber, hvor Minegraverne arbeide paa Udgravningen af Metaller, Steenkul og Lignende, eller i de artesiske Brønde, og her vil matt iagttage, at, jo dybere man stiger lled, desto varmere bliver det, Temperaturen stiger gradeviis under Nedstigningen. Hvadenten man nu vil opstille den Betragtning, at Jorden ved sin Fødsel er fremstaaet af en Taage, og at Varmen, idet Taagen samledes til en fast Kugle, trængte sig sammen i dennes Indre, eller man ligefrem vil tilskrive Varmen eii Følge af det Tryk, de høiere liggende Masser udøve paa de lavere liggende, saa synes det aabenbart, at Barmen maa tiltage i et bestemt Forhold fra Overfladen ind imod Midtpunctet. Vi have jo seet, at enhver Gjen- stand eller Masse indeholder Varme, af hvilken en Deel bliver fri, naar Massen sammentryktes, saasom naar man hamrer paa Jern, gnider en Stok mod en anden o. s. v. Da nu Tiltrækningen, eller Tyngden, virker imod Jordens Midtpunct, eller Aissernes fælles Thngdepunct, saa ville ogsaa de høiere liggende Lag trykke imod de lavere og frem- kalde Varme. At de indre Dele af Jorden ere mere sam- mentrhkkede end de ydre, synes at fremgaae af den Omstæn- dighed, at Jordens Gjennemsnitstæthed, som kan sindes paa forstjellige Maader, er større end Gjennemsnilstætheden af