SINDSSYGDOM I DEN CLASSISKE OLDTID

24 forestilling forlanger han Vaaben og tror at være paa Vejen til Mykenai for at dræbe sin Plagaand Eurystheus, han gebærder sig, som om han stod paa en Vogn og kjørte ■— Tjenerne ved i Begyndelsen ikke, om han gjør Løjer eller er sindsforvirret —; han styrter omkring i Huset, og efter at være kom- men ind i Salen bilder han sig ind at have naaet den første Station paa Vejen, lægger sig ned paa Gulvet og lader, som han spiser til Aften; derpaa gaar han videre, tror at være paa Isthmen og del- tage i Kamplegene der, han kæmper i Nævekamp med en indbildt Modstander og bryster sig af sin Sejr; da Amphitryon søger at stanse ham, tror han at være ved sit Maal og støder ham tilside i den Forestilling, at det er Eurystheus’ Fader, der beder om Skaansel; han spænder sin Bue og sigter paa sine Børn, der flygter forfærdede; det ene skyder han, paa det andet, som omklamrer hans Knæ, knuser han Hovedet med en Bjælke; med det tredie Barn er Moderen flygtet ind i et Værelse, hvis Dør hun laaser; men Herakles bryder den op og skyder dem begge; saa stanser Athene ham pludseligt, han seg- ner om med Ryggen mod en væltet Søjle og falder i en dyb Søvn; da han vaagner op,1) har han ingen Bevidsthed om, hvad der er foregaaet. Det er jo muligt, at der til Grund for denne an- skuelige Skildring af et voldsomt maniakalsk Anfald ligger Virkelighedsindtryk; men det er dog noksaa rimeligt, at Digterens Phantasi er befrugtet ved Læs- Vers 1089 ff.