SINDSSYGDOM I DEN CLASSISKE OLDTID

Forfatter: J. L. HEIBERG

År: 1913

Serie: Medicinsk-Historiske Smaaskrifter Ved Vilhelm Maar

Forlag: VILHELM TRYDES FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 75

UDK: 61 (09)

MEDICINSK-HISTORISKE

SMAASKRIFTER

VED

VILHELM MAAR

3

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 88 Forrige Næste
35 Smag ved endel Humbug, men hans Fortjenester af den praktiske Sygebehandling er paa flere Punkter utvivlsomme; bl. a. rejste han en gavnlig Reaction mod den overdrevne Brug af Medicamenter. At han er den første, der anvendte Musik systematisk som Middel mod Sindssyge, er bestemt overleveret,1) og hans Regler for Anvendelsen af de forskjellige Ton- arter efter Sygdommens Beskaffenhed er ogsaa beva- rede.2) Den stærke Fremhæven af psychiske Midler i det anførte Stykke af Celsus, som er noget nyt, skyl- des vistnok overhovedet Asklepiades; men ogsaa nogle af Tvangsforanstaltningerne hos Celsus tilskrives ham.2) At der lægges saa megen Vægt paa Frotteringer, Diæt, Bade og Legemsøvelser, stemmer godt med hans Principer i Almindelighed. Det bedste, Oldtiden har efterladt os paa dette Omraade, er Archigenes’ Fremstilling af Sindssyg- dommene og deres Behandling. Den udmærker sig i lige høj Grad ved Sygdomsbilledernes Anskuelighed og Diagnosernes Skarphed; de ypperlige Iagttagelser og indgaaende Prognoser vidner om overordenlig praktisk Erfaring og stor psychologisk Skarpsindighed. Archigenes var fra Apameia (i Syrien); han levede og virkede i Rom paa Traians Tid og er den be- tydeligste Repræsentant for den saakaldte pneuma- tiske Skole. Hans talrige Skrifter er tabte, men ligger til Grund for Aretaios’ to Værker om acute og chro- niske Sygdommes Aarsager og Behandling.3) Det første *) Censorinus, De die natali XII 4. 2) Caelius Aurelianus, De morbis chronicis I 5. 8) M. Wellmann, Die pneumatische Schule S. 23 ff. 5*