SINDSSYGDOM I DEN CLASSISKE OLDTID

Forfatter: J. L. HEIBERG

År: 1913

Serie: Medicinsk-Historiske Smaaskrifter Ved Vilhelm Maar

Forlag: VILHELM TRYDES FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 75

UDK: 61 (09)

MEDICINSK-HISTORISKE

SMAASKRIFTER

VED

VILHELM MAAR

3

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 88 Forrige Næste
Aarsager, hurtigt hæves. Med Gaaen i Barndom1) kan den heller ikke forvexles, skjønt ogsaa denne er chronisk; Gaaen i Barndom er en Alderdomssvaghed, der bestaar i Sløvelse af Sanserne og Intelligensen og skyldes Kulde, medens Mania skyldes Varme og Tørhed og viser sig ved urolig og forstyrret Opførsel; Alderdomssvækkelsen skrider jævnt og uafbrudt frem, medens Vanvidet optræder i Paroxysmer afbrudte af Pauser og kan helbredes. Mellem Phrenitis og Mania er der den Forskjel, at Phrenetikerne mod- tager forkerte Sanseindtryk, ser ikke tilstedeværende Ting som tilstedeværende og ser Ting, som ikke er synlige for andre; de vanvittige derimod ser Tingene rigtigt, men bedømmer dem forkert. Phrenitis har sit Sæde i Hovedet, Mania derimod i de indre Dele ligesom Melancholien. Om Sygdommen optræder som Melancholi eller som Mania, afhænger af Tempera- mentet; hidsige og foretagsomme Naturer med et let og muntert Sind er disponerede til Mania ligesom de varme og blodrige og derfor ogsaa de yngre; de sløve derimod, de tungsindige og tungnemme, der, naar de endeligt ved Ihærdighed har lært noget, hur- tigt glemmer det igjen, er mere tilbøjelige til Melan- choli, ligesaa de, der er overhedede af den sorte Galde og derfor udtørrede. Som Anledning til Udbrud af Vanvid hos dertil disponerede Individer anføres Umaadeholdenhed i Mad og Drikke, samt kjønslige Udskejelser, hos Kvin- der Stansning af Menstruationen. De Pauser i Syg- dommen, der ikke er en Følge af Lægebehandling *) XfjprjGic, egl. Vrøvlevornhed.