SINDSSYGDOM I DEN CLASSISKE OLDTID

Aarsager, hurtigt hæves. Med Gaaen i Barndom1) kan den heller ikke forvexles, skjønt ogsaa denne er chronisk; Gaaen i Barndom er en Alderdomssvaghed, der bestaar i Sløvelse af Sanserne og Intelligensen og skyldes Kulde, medens Mania skyldes Varme og Tørhed og viser sig ved urolig og forstyrret Opførsel; Alderdomssvækkelsen skrider jævnt og uafbrudt frem, medens Vanvidet optræder i Paroxysmer afbrudte af Pauser og kan helbredes. Mellem Phrenitis og Mania er der den Forskjel, at Phrenetikerne mod- tager forkerte Sanseindtryk, ser ikke tilstedeværende Ting som tilstedeværende og ser Ting, som ikke er synlige for andre; de vanvittige derimod ser Tingene rigtigt, men bedømmer dem forkert. Phrenitis har sit Sæde i Hovedet, Mania derimod i de indre Dele ligesom Melancholien. Om Sygdommen optræder som Melancholi eller som Mania, afhænger af Tempera- mentet; hidsige og foretagsomme Naturer med et let og muntert Sind er disponerede til Mania ligesom de varme og blodrige og derfor ogsaa de yngre; de sløve derimod, de tungsindige og tungnemme, der, naar de endeligt ved Ihærdighed har lært noget, hur- tigt glemmer det igjen, er mere tilbøjelige til Melan- choli, ligesaa de, der er overhedede af den sorte Galde og derfor udtørrede. Som Anledning til Udbrud af Vanvid hos dertil disponerede Individer anføres Umaadeholdenhed i Mad og Drikke, samt kjønslige Udskejelser, hos Kvin- der Stansning af Menstruationen. De Pauser i Syg- dommen, der ikke er en Følge af Lægebehandling *) XfjprjGic, egl. Vrøvlevornhed.