SINDSSYGDOM I DEN CLASSISKE OLDTID

46 dentiel Feber til, er Forvexling dog udelukket, fordi Feberen ved Phrenitis er det primaire. Vanvid ind- træder hyppigst hos unge og midaldrende Mænd, sjeldent hos gamle Mænd og endnu sjeldnere hos Børn og Kvinder; det kan optræde som et pludseligt Anfald, men ogsaa udvikle sig successivt, af indre Grunde saavel som af ydre, som daarlig Fordøjelse, Drukkenskab, Nattevaagen, Rystelser eller Slag i Hovedet, men ogsaa aandelig Overanstrengelse, stærke Lidenskaber (Forelskelse, Vrede o. 1.), Overtro, Sorg og Frygt; ogsaa Forgiftning ved visse Arter af Medi- cin (især Elskovsdrikke), Stansning af Hæmorrhoidal- blødninger og hos Kvinder Menstruationsforstyrrelser kan fremkalde Vanvid. Symptomerne paa optrækkende Sindssyge er de samme som for Epilepsi og Apoplexi; for Epilepsi angives1) følgende Forløbere: Tunghed og Summen i Hovedet, Svimmelhed, stive Øjne, Susen for Ørene eller svækket Hørelse, Sortnen for Øjnene og Syns- svækkelse, Flimren og Synshallucinationer, der viser sig i Form af Edderkoppespind, lette Skyer eller smaa sorte Dyr, Ildgnister eller lysende Ringe, fremdeles Tørhed i Svælget, Hævelse i Hypochondrierne, Gaben, Nysen, for rigelig Spytafsondring, Appetitløshed eller Forslugenhed, Søvnløshed eller urolige Drømme, daar- lig Fordøjelse, abnorm sexuel Trang, undertiden led- saget af Pollutioner, Ængstelse, umotiveret Vred- agtighed og Glemsomhed. Man har forsøgt at opstille forskjellige Distinctioner og at angive særlige Sym- Caelius Aurelianus, anf. St. I 4.