SINDSSYGDOM I DEN CLASSISKE OLDTID

Forfatter: J. L. HEIBERG

År: 1913

Serie: Medicinsk-Historiske Smaaskrifter Ved Vilhelm Maar

Forlag: VILHELM TRYDES FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 75

UDK: 61 (09)

MEDICINSK-HISTORISKE

SMAASKRIFTER

VED

VILHELM MAAR

3

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 88 Forrige Næste
47 ptomer for Sindssyges Nærmelse; saaledes skulde tung Søvn varsle Epilepsi, let og kortvarig derimod Van- vid; som for Sindssyge særegne Symptomer angives ogsaa Spænding i Hovedet ved Vredesanfald og Følel- sen af at være bleven gal afvexlende med haardnak- ket Taushed som Følge af umotiveret Angst, Ned- slaaethed, Pralen, Graadighed, hyppig Blinken med Øjnene, Hjertebanken, ængstende Drømme, forstyrret Fordøjelse og hyppige Vinde, lille og hyppig Puls, medens den hos dem, der har Disposition til Epilepsi, er stor og sjelden. Men Soranos anser ikke disse Symptomer for tilstrækkeligt sikre Midler til at skjelne de to nærbeslægtede Sygdomme. Den udtalte Sindssyge kan ytre sig paa mange forskjellige Maader, som Hidsighed og Lystighed, som Nedslaaethed og Ængstelse og Frygt for indbildte Farer, som naar den syge gaar i stadig Angst for at falde i Huller i Jorden, med Hukommelsestab og Hallucinationer. Som Exempler paa Vrangforestillinger anføres, at den syge tror, at han er en Spurv, en Hane, af Ler, at han er en Gud, Taler eller Skue- spiller; en gaar med et Rør i Haanden (som et Scep- ter) og tror at holde Mandtal over hele Verden, en anden skriger som et spædt Barn og vil bæres. Efter en ældre Læge anføres et Tilfælde, hvor en »Gram- matiker« blev forstyrret i Hovedet af Skræk over en Crocodille, som han kom til at træde paa; han ind- bildte sig, at hans venstre Ben og Haand var ædt af en Slange og tabte ganske Hukommelsen, saaat han ikke engang kunde huske Bogstaverne. Galskaben kan enten være continuerlig eller af-