SINDSSYGDOM I DEN CLASSISKE OLDTID

49 Antal og give dem Anvisning paa ubemærket at holde den syge i Sengen, f. Ex. under Paaskud af at frot- tere ham; kan han ikke taale Synet af Mennesker, maa han saa lemfældigt som muligt bindes til Sengen med et Belte, idet man beskytter Ledemodene ved at dække dem med Uld. Hvis han nærer Frygt eller Respect for en enkelt Person, maa denne ikke for tidt komme ham for Øje for ikke at miste sin Ind- flydelse paa den syge; han skal opspares til Nødstil- fælde, hvor det gælder at skræmme og imponere Pa- tienten. Lider den syge af Depression, skal han op- muntres ved, at man fortæller ham noget fornøjeligt. Kan han ikke taale Lyset, maa man beskytte hans Øjne imod det uden at unddrage det øvrige Legeme Paavirkning deraf. Kosten skal være let og sparsom, og Maven maa holdes i Orden. Forøvrigt anbefales varme Omslag mod locale Smerter, Udskylning af Munden og, hvis Kræfterne tillader det, Aareladning. Naar Sygdommen er stationair, skal man rage Pa- tientens Hoved, kopsætte ham der og paa Ryggen eller sætte ham Igler; derefter anvendes fordelende Plastre og Afvaskning med varmt Vand. Mod Søvn- løshed anbefales de sædvanlige Midler, Vugning i en Hængekøje eller Bærestol, et plaskende Springvand; man kan ogsaa gnide Øjnene med en Svamp med lunkent Vand. Som Midler til Motion nævnes endvi- dere en Rullestol; naar Patientens Kræfter tillader det, skal han tvinges til at spadsere og bruge sin Stemme. Han skal bringes til at læse højt, helst Ting, som kan udfordre hans Kritik, for at tvinge ham til at bruge sin Eftertanke; af samme Grund skal man